S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

blev sejlet til Hamborg, ført over Land til Lybæk, hvorfra de fordeltes til Østersøhavnene. Saa godt som hele En Gros-Handelen og en ikke ringe Del af Detailhandelen i Norden var paa deres Hænder, og i Byerne var deres Købmænd eneraadende; i København var saaledes Det tyske Kompagni, der var stiftet i 1382, Købmændenes Sammenslutning. Endelig havde de Monopol paa Sildehandelen. At bryde dette Handelsvælde var saaledes Erik af Pommerns Maal; og han havde for saa vidt Konjunkturerne med sig, for de hollandske »Ommelandsfarere«, der sejlede rundt om Landet, d. v. s. Skagen, var netop paa denne Tid ved at optræde som ubehage­ lige Konkurrenter for Hanseaterne. Især havde Hollænderne en billig og god Vare i Baj­ saltet — Salt var jo i gamle Dage en uhyre vigtig Vare, for Størstedelen af Aaret maatte man leve af Saltmad. Ganske vist var Erik af Pommern ikke stærk nok til at føre sin Politik sejrrigt igennem; men han fik afstukket den Linie, der under hans Efterfølgere førte til Løsgørelsen fra Hanseaterne, og den Række Privilegier, han i 1422 gav de dan­ ske Købstæder, fik den største Betydning for Landets Fremtid. Ogsaa København fik i dette Aar Privilegier; deres Hovedformaal var at hjælpe Købmændene mod Hanse­ aterne. Da de ikke var økonomisk stærke nok til at magte Storhandelen, søgte Erik at sikre deres Stilling som Mellemhandlere; Detailhandelen blev forbeholdt dem. Desuden blev det forbudt Haandværkerne at drive Handel. For yderligere at sikre Købmændenes Stilling fik disse Eneadgang til at beklæde Borgmesterembederne og til at sidde i Raadet. Vel sejrede Erik af Pommerns Flaade baade i 1427 og 1428 over Lybækkerne, men da de forenede sig med hans Modstandere, maatte han i 1439 drage ud af Landet, og Rigs- raadet valgte nu Christoffer af Bayern til Konge. Nogen større Indsats har Christoffer ikke øvet i sine Landes Historie,han herskede jo over alle de nordiske Riger; men i Københavns Historie staar hans Navn indskrevet med Ære. Allerede Erik af Pommern havde med Forkærlighed opholdt sig i Byen, men først under Christoffer af Bayern kan vi med Rette kalde den Landets Hovedstad, selv om man ikke kan sætte noget bestemt Aar, da denbliver Residensstad. Tidligere havde Kongerne ikke haft noget fast Opholdssted. De rejste fra By tilBy, fra Herred til Herred, med hele deres Følge. Overalt skulde de underholdes af Befolk­ ningen, og dette var en væsentlig Del af Kongens Indkomst. Men efterhaanden som Administrationen blev udviklet og mere forgrenet, og Kravene til Hoffet blev større, maatte denne Tilstand blive utaalelig, og det var derfor ganske naturligt, at Kongerne med Forkærlighed opholdt sig en væsentlig Del af Aaret paa eet Sted. Og hvilken By kunde være mere egnet end netop København? Nu ligger Hovedstaden i Landets Ud­ kant; men dengang laa den overordentlig centralt. De skaanske Landskaber hørte jo

14