S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

endnu ikke begyndt at gøre sig gældende. Dertil manøvrerede de gamle H juldampere ikke godt nok, og endelig spillede Varetransportens Hurtighed endnu ikke den Rolle, som den gør i Dag. Derimod fandt Dampskibene en udmærket Anvendelse som Bugserbaade. Sejlskibene havde nemlig store Vanskeligheder, naar de kom til en Havn, thi de kunde ikke manøvrere til Kaj med Sejlføring. Derfor maatte de enten bugseres ved Robaade eller varpes ind. Det tog Tid og var besværligt. Derfor betød Bugserbaadene et virkeligt Fremskridt. Ser man paa Havnebilleder fra Københavns Havn fra Halvtredserne, vil man ogsaa straks bemærke de smaa Dampbaade med de usandsynligt lange Skorstene. Heller ikke de Dampskibe, der gik i Passager- eller Postfarten, udmærkede sig ved nogen særlig Størrelse. Det er i saa Henseende karakteristisk, at de i Listerne over hjemmehørende Ton­ nage i København opføres paa den Maade, at der til sidst staar: Desuden var saa og saa mange Dampskibe hjemmehørende ved Københavns Toldsted, uden at der anføres noget som helst om deres Drægtighed. Det vil eirindres, hvorledes Pengeforholdene i København er blevet anført som en af Hovedaarsagerne til, at Byen saa langsomt rejste sig efter det dybe Fald. Manglen paa Evne til at yde K redit til sine egne Købmænd og til Provinsens havde sat Byen helt i Skygge af Hamborg, saaledes at endog de københavnske Købmænd havde m aattet ty til Hovedkonkurrenten for at faa K redit til sig selv. Den stramme Kreditpolitik, som S taten havde paalagt Nationalbanken, havde haft til Formaal at bringe Rigsdaleren i Pari, og i 1838 naaedes endelig efter 25 Aars Kamp dette forjæ ttede Maal. Da man mente sig helt sikker, skred man i Aaret 1845 til det afgørende Skridt: Pengene blev gjort mdløselige i Sølv, og dermed var Forudsætningerne for et stabilt Pengevæsen a tte r i Orden. Denne Kendsgerning blev ikke uden Følger for Nationalbankens Kreditgivning. F ra Slut­ ningen af 1830’erne kan vi spore en voksende Optimisme i Bankens Kreditpolitik. Dermed skabtes der a tte r Muligheder for, at den københavnske Grossererstand kunde tænke paa at forsyne Provinskøbmændene med K redit og saaledes begynde at faa lidt Indflydelse paa Landets vigtigste Eksportvare, Kornet, fra hvilken man paa det nærmeste havde været udelukket. Hermed er Bolden givet op til den store Kamp mellem Hamborg og København om det danske Provinsmarked, der kommer til at præge det følgende Tiaar, Halvtredserne. Ved Midten af Fy rre rne kom København ud for en hel lille Gullaschperiode. En stæ rk Stigning af Kornpriserne skabte m idlertidigt særdeles gode Konjunkturer. Og de udny t­ tedes til S ta rt af en Række Aktieselskaber, af hvilke de fæ rreste opnaaede nogen høj Levealder. Det er im idlertid værd at lægge Mærke til, at de, som overlevede Fødsels­ vanskelighederne, blev meget gamle. Et enkelt ligefrem udødeligt, nemlig Tivoli. I det

158