S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

det samme, og som bestod i, at Købmanden saa paa Kornet og lugtede til det, hvoref­ te r han dekreterede en Pris, som Bonden, der økonomisk var i Lommen paa ham, fak ­ tisk var nødt til at acceptere. Men efterhaanden som Aviserne bred te sig, havde Bøn­ derne faaet Interesse for de store Verdensbørsers Kornnoteringer. Samtidig var Kvalite­ ten af det danske Korn blevet saa stæ rk t forbedret, at man kunde begynde at købe ef­ te r Prøve og hollandsk Vægt. Dermed havde de københavnske Købmænd faaet deres store Chance for Deltagelse i Kornhandelen, idet det nu var blevet muligt at købe Korn op ude i de forskellige Provinsbyer, uden at man behøvede selv at rejse ud og se paa det. Og selv om Kornet fremdeles udskibedes fra Provinsbyerne, saa kom en væsentlig Del af Fortjenesten nu ogsaa de københavnske Købmænd til gode. De gode Tider gav Anledning til en kolossal Kreditudvidelse. Og skønt København og Hamborg bekæmpede hinanden i saa Henseende paa det danske Marked, var der i Virke­ ligheden Plads for dem begge, i den Grad var Købelysten steget. K red itinstitu tterne lod im idlertid meget tilbage at ønske. Nationalbankens K reditgiv­ ning var omstændelig og usikker. Veksler diskonteredes kun to Gange om Ugen og med mange Dikkedarer. Man skulde indsende sine Veksler, som man ønskede diskonterede, inden Kl. 10. Saa kunde man senere paa Dagen faa at vide, om de var blevet antaget, og var de det, kunde man først den næste Dag hæve Beløbet. I mange Tilfælde, naar der var stæ rk Efterspørgsel, vragede Banken de store Huses Veksler, fordi man mente, at disse bedre kunde klare sig selv. Saa m aatte man gaa til de private Bankierer, og det var ofte dyrt og lige saa usikkert som i Nationalbanken. Der opstod derfor i visse Kredse af den københavnske Storhandelsstand en stæ rk Stemning for at skabe et Bankinstitut, der uafhængigt af Nationalbanken kunde yde den daglige Kredit, man behøvede, uden alt for mange Omstændigheder. I dette Spørgsmaal var man i Provinsen langt forud. I Odense havde man saaledes alle­ rede i 1846 faaet den første egentlige private Laanebank i Danmark, »Fyens Diskonto Kasse«, der havde vist sig at fungere udmærket. Der skulde im idlertid hengaa 11 Aar, inden det lykkedes den københavnske Handelsstand at faa et tilsvarende Institu t. I Mellem­ tiden var Udviklingen i Provinsbyerne fortsat med Storm skridt i denne Retning, idet der i de gode Aar 1854—57 opstod ikke m indre end 13 Provinsbanker, saaledes at den første københavnske private Laanebank kun blev Nummer 14 i Rækken af danske Privatbanker. Der var inden for de bankinteresserede Kredse stæ rk Diskussion om den nye Banks Virkemaade, idet nogle med Gedalia i Spidsen ønskede, at det skulde være en Bank, der gik foran med Hensyn til Grundlæggelse af nye Aktieselskaber inden for Rederi og Jernbaner, saaledes som Tilfældet var mange Steder i Udlandet. Andre, med C. A. Bro-

164