S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Provinsens Handlende søgte at overtrumfe hinanden. Tietgen kom ogsaa paa dette Om- raade til at gøre b itre Erfaringer, inden han havnede i P rivatbankens Direktørstol. Blandt de Bedrifter, hvorved Tietgen gjorde sig særlig kendt i sin korte Tid som selv­ stændig Forretningsmand, kan nævnes, at han for sit gamle Firma Hald & Rahr sikrede sig en Del af Leverancen af Telegraftraad til den første danske Telegraflinie, der i 1854 e ta ­ bleredes mellem Altona og Helsingør, naturligvis via København. Det vil maaske undre, at Hald & Rahr, der jo var et Manufaktur hus, rodede sig ind i den Slags; men det er et ka­ rak teristisk Tidens Træk, at man tog Forretningen, hvor man saa den, uden smaaligt Hen­ syn til, om den laa inden for ens sædvanlige Branche. Det samme Syn paa Sagerne havde Tietgen ogsaa, naar det gjaldt hans egen Forretning. Saaledes tog han i disse Aar In itia ti­ vet til et Fremstød, da Kem ikeren Julius Thomsen havde paavist, at man kunde udnytte Kryolit praktisk. I Aaret 1856 fragtede han en Skonnert til Ivigtut og hjembrag te den første Skibsladning af det nye Mineral til København. Den blev Grundlaget for S tarten af Kryolit, Mine og Handelsselskabet og Øresunds chemiske Fabrikker og dermed for den vig­ tige Position, som København den Dag i Dag nyder som en af Verdens to Kryolitbyer, der renser det Stof, hvis Anvendelse i Alum iniumsindustrien er af afgørende Betydning. Endelig havde den unge Tietgen haft det Held at faa sat Københavns største Tekstil­ fabrik i Gang igen, efter at den havde m aattet standse sine Betalinger. Det gik saaledes til, at det lykkedes Tietgen at tiltvinge sig Plads i det Tremandsudvalg, der paa K redito­ rernes Vegne skulde adm inistrere Fabrikken. Forholdet var nemlig det, at Hald & Rahr var blandt Hovedkreditorerne, og denne Forbindelse udnyttede Tietgen. Her havde han Lejlighed til at arbejde sammen med en af det københavnske Erhvervslivs Spidser, S tor­ købmanden Moritz G. Melchior, som herved fik sin Opmærksomhed henvendt paa den unge dygtige Mand, der kunde faa den standsede Fabrik sat i Gang igen. Det vil derfor ses, at det paa ingen Maade var en ukendt Mand, der 1857 tog Plads i P rivatbankens Direktørstol. Men ung var han, og han skulde snart komme paa en fryg ­ telig Prøve: en Maaned efter at den nye Bank havde aabnet, udbrød den voldsomste Krise, det københavnske Næringsliv endnu havde gennemgaaet . De gode Tider havde faktisk allerede kulm ineret i 1855—56. Med Krimkrigens Afslut­ ning begyndte Faren at nærme sig; i E fteraaret 1856 endte K rimkrigen paa Pariserkon­ gressen, og dermed begyndte det russiske Korn a tte r at vise sig paa Verdensmarkedet. Det gav Prisfald, og en Række danske Provinshuse, der havde disponeret i Forventning om Fjendtlighedernes Fortsættelse, kom i Vanskeligheder. Adskillige Fa llitte r ind traf i Efteraarsmaanederne rund t omkring i Landet, ogsaa enkelte i København, og Aaret 1857 indlededes i Virkeligheden i en snigende Krises Tegn. Penge blev pludselig vanskelige at

168