S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

OMKRING NÆRINGSLOVEN. Krigen i 1848—50 havde naturligvis givet vor Samhan­ del med England et stæ rk t Opsving. F ra 1820erne havde England væ ret vor Hovedkunde, men nu begyndte man ogsaa at interessere sig for direkte Import derfra i Stedet for, som Tilfældet ofte havde væ ret tidligere, at tage engelske Varer hjem over Hamborg. Det er klart, at Københavns Handelsstand m aatte have en naturlig Interesse i enhver Ting. der kunde gøres for at skyde Hamborg ud af Mel lemhandelen, saaledes at man kunde nærme sig Maalet: København som Danmarks Importby. Først dermed vilde man have tilbage­ erobret det Terræn, man havde tab t siden den glimrende Handelsperiodes Slutning. Et Led i disse Bestræbelser var Etableringen af bedre Forbindelser med England end over Hamborg. Der arbejdedes derfor i disse Aar paa at skabe en direkte Englandsfor­ bindelse, og her gik den københavnske Handel naturligvis i Spidsen. Det lykkedes da og­ saa paa et vist Tidspunkt at faa en Dampskibsforbindelse i Gang fra H jerting til Lowes- toft. H jerting var en af de bedst egnede af de faa Naturhavne, der kunde være Tale om paa Jyllands Vestkyst. En Kunsthavn tu rde man endnu ikke binde an med. Ad denne Vej kom der da engang i 1851 rejsende en Repræsentation for den engelske Presse, som man havde inv iteret paa et Propagandabesøg i København. De H errer Presse- mænd var i alt Fald ikke imponerede af Forbindelsen. I H jerting m aatte de bringes i Land paa Fiskernes Rygge, idet der endnu ikke fandtes nogen Kaj. Derfra gik Turen saa med gammeldags Diligence, og først i Roskilde kunde Pressemændene stige i et Jernbanetog for paa denne Maade at tilbagelægge de sidste -30 km. Blandt de Ting, som paa en lidet smigrende Maade tildrog sig Pressemændenes In te r­ esse, var de københavnske Butikker, som man fandt ganske ravnekrogsagtige. Det kan heller ikke forbavse os, naar vi hører, at det vakte en saadan Opsigt, da Viktualiehand- ler Beauvais paa Østergade fandt paa at hænge Skinker og Pølser op i røde Silkebaand i sit Butiksvindue, at Politiet i flere Dage maatte udkommanderes for at rydde Gaden. En lignende Opsigt vakte Moaehandlerinde Louise Rasmussen (den senere Grevinde Danner), da hun pyntede sit Vindue i Vimmelskaftet med en legemsstor Dukke. Naar saaledes det mindste Initiativ fra de Handlendes Side i Retning af at hverve Kunder paa en ny Maade, vakte en saadan Sensation, bliver man nysgerrig efter at erfare Grunden til denne Stilstand. Svaret maa blive, at det laa i selve Næringsordningens Natur. Som tidligere omtalt var den københavnske Detailhandel i høj Grad underkastet Stats­ regulering, hvilket igen medførte, at de organiserede Medlemmer af de forskellige Han- delslaug og Korporationer til en vis Grad nød en Monopolstilling, der paa ingen Maade stimulerede til større Fremstød for at anvende moderne Forretningsmetoder, som man nu anvendte dem i de Lande i Europa, hvor en frisindet Næringsordning havde holdt sit Indtog. 174