S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

med til Danmark, og Kongen herskede endnu over baade Norge og Sverige; desuden laa Byen ved Nordens vigtigste Færdselsaare. Christoffer af Bayern opholdt sig oftest i Kø­ benhavn. Her stod hans Bryllup med stor P rag t i 1445, et talende Vidnesbyrd om, at han fo retrak København for Rigets øvrige Byer. Først og fremmest vidner dog hans Stadsret, givet den 14. Oktober 1443 til Afløsning af Biskop Krags upopulære Stadsret af 1294, om hans Interesse for København og dens Borgeres Velfærd. Nogen egentlig Forfatningslov i dette Ords senere Betydning er Stadsretten ikke; det er meget lidt vi faar at vide om, hvorledes Byens S tyre var ind rettet; derimod inde­ holder den en Mængde Bestemmelser om Borgernes Handel, Straffebestemmelser og andre Ting, som man nu finder spredt i en Række Love og Vedtægter. Det første Kapitel hand ler om Kompagnier, Gilder og andre Selskaber. Formaalet med Bestemmelserne har væ ret at sikre Slotsfogdens og Raadets Indflydelse paa Styret, først og fremmest i de to store Sammenslutninger, Det tyske Kompagni og Det danske Kom ­ pagni. I Frem tiden skulde Oldermændene for de to Kompagnier udpeges af Fogden, Borg­ mestrene og Raadet, en Bestemmelse, der sikkert først og fremmest har skabt Misfor­ nøjelse blandt de hanseatiske Købmænd, som stræb te efter at danne en S tat i Staten under deres egne Love. Det samme Afsnit indeholder forskellige Bestemmelser om Borgmestrenes og Raadets Rettigheder, hvad der viser, at selv om disse Hverv ikke direkte var lønnede, var det alligevel en betydelig Fordel at besidde dem. Saaledes skulde de have Lov til at holde »Stadskælder«, hvor de ikke blot maatte udskænke tysk og fremmed 01, hvad ogsaa de almindelige Borgere havde Lov til, men ogsaa sælge 01 i Kander til Folk, som selv vilde hente det. Dernæst fik Borgmestrene og Raadet Skattefrihed til Belønning for deres Umage. Man kan vel i disse Bestemmelser se en Stræben efter at kny tte Byens Styrelse i Taknemmelighed til Kronen og at udskille den fra de øvrige Borgere, hvad der ogsaa fremgaar af, at Raadet, saa vidt vi kan skønne af andre Bestemmelser, supplerede sig selv. Det andet Kapitel hand ler »om Vin at tappe« og bestemmer, at der skal bruges rig tig t Maal, og Afgifterne skal betales til Raadet og Fogden, inden Aftapningen begynder. Det tred ie Afsnit handler om »Gæster og Købmandsskab« og bygger for en væsentlig Del paa Erik af Pommerns Købstadsforordning fra 1422. Det slaas fast, at »Gæst ikke maa købe af Gæst«, d. v. s. at de udenlandske Købmænd ikke maatte handle med h in ­ anden, men skulde overlade Mellemhandelen til de københavnske Købmænd. Den, der brød denne Bestemmelse, skulde have alt det Gods, han købte, forbrudt, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til Byen. Det forbydes ogsaa Gæsterne at sælge direkte fra Skibet eller Broen, dog med Undtagelse af Korn, Kul, Tømmer og ferske Sild. Alle andre

1 6