S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

endelig opnaaet Selvstyre. Det vil erindres, at Grossererne i 1817 i Grosserer-Societetets Komité havde faaet et Organ, med hvilket Regeringen forhandlede om Handelslovgivning, naturligvis navnlig vedrørende København. Medlemmerne af Komitéen udpegedes gan­ ske vist af de københavnske Grosserere ved Valg, men dette Valg skulde bekræ ftes af Regeringen, der paa denne Maade mente at kunne holde eventuelle Rabulister under fornøden Kontrol. Med de friere Strømninger, som kendetegner K ristian den Ottendes Re­ geringstid, fulgte ogsaa, at Regeringen ikke var uvillig til at opgive denne Kontrol, der oprindelig af visse Grosserere, nemlig Repræ sen tan terne for de gamle Storhandelshuse, var blevet hilst med Tilfredshed, men som nu under det ændrede Syn paa Friheden føltes me­ get trykkende. Ved det første Valg under de nye Forhold havde de københavnske Grosse­ rere sat L. N. Hvidt i Formandsstolen og havde derigennem faaet intim Tilknytning til de nye liberale Kredse, der i den næste Menneskealder skulde komme til at dominere dansk Politik. Hvad der særligt tilta lte den københavnske Grossererstand ved de nye Tanker, var netop Idéerne om Næringsfrihed og Frihandel. T ilknytningen mellem Grosse­ rerstanden og de Nationalliberale førte til en politisk frug tbar Vekselvirkning, der kom til at vare, saa længe det nationalliberale P a rti bestod, hvilket vil sige til omkring 1870. Det kan vel overhovedet hævdes, at S torhandelen aldrig har fundet et politisk Parti, der i den Grad passede til dens økonomiske Idéer, som Tilfældet var med de Nationalliberale. Den anden store Forandring, som fra Fy rre rne kom til at præge den københavnske Grossererstand, var Optagelsen af Agenterne i Grosserer-Societetet. Ved Næ ringsordnin­ gen af 1817 havde man — som det huskes — frigivet Engroshandelen i Danmark for Ud­ lændinge, men efterhaanden havde man fundet det urimeligt, at Folk, der repræsenterede udenlandske Huse, ikke skulde svare Næringsskat. Man havde derfor ordnet det saaledes, at der skulde betales en Afgift for det første udenlandske Hus, der repræsenteredes og halv Afgift for hvert af de følgende. I Forbindelse hermed opstod Problemet om, hvor­ ledes denne nye Næringsgren skulde organiseres; for det skulde den naturligvis i den enevældige Stat; skulde Agenterne have et særligt Borgerskab, eller skulde de have Gros­ sererborgerskab? Regeringen forelagde Grosserer-Societetets Komité Spørgsmaalet, og Ko­ mitéen ud talte sig da for, at de skulde betrag tes som Grosserere, og saaledes blev det. Det er klart, at man herved i nogen Grad sprængte Rammerne for det, man oprindeligt havde forstaaet ved Grosserer: en selvstændig Storkøbmand. Nu blev det et mere broget Pub li­ kum, der kom til at befolke Societetet. Et Fingerpeg om, hvad den nye Ordning kom til at betyde, faar man, naar man hører, at Antallet af Grosserere kun udgjorde 165 paa dette Tidspunkt, medens der i 1935 i København var 5560 Grosserere. Det vil sige, at medens Byens Befolkning i den paagældende Tid er blevet femdoblet, er Antallet af Grosserere

182