S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

vokset ikke m indre end 33 Gange. Det er klart, at en saadan Tilvækst m aatte sprænge Rammerne for det aarhundredgam le, æ rværdige Grossererbegreb. Bortset fra Grossererne maa det siges, at de københavnske Næringsdrivende med meget bange Anelser saa den Tid i Møde, der vilde oprinde, naar Næringsloven af 1857 skulde træ de i K raft den 1. Janu a r 1862. Vi skal senere undersøge, om de havde Ret i deres Be­ tragtninger. DEN NYE TID. Med Aaret 1857 er det, som om den faste Traad i den københavnske Handels Historie, som vi hidtil har bestræb t os for at finde, pludselig brister, eller rettere sagt: den begynder at trevles op. Aarsagerne til dette, som det kunde synes, ejendomme­ lige Fænomen, er mange. Før 1857 var en Grosserer en Grosserer, en Fab rikan t en Fab rikan t og en U rtek ræm ­ mer en Urtekræmmer. Der var ingen Diskussion om, hvad der laa i disse Navne. Med Næ­ ringsfriheden og den økonomiske Liberalisme bliver det anderledes. Det gamle standsdelte Samfund (saaledes som vi for Handelens Vedkommende ha r søgt at skildre det i Kapitlet om den københavnske Næringsordning ved Aarhundredets Begyndelse), opløses nu fu ld­ komment. Enhver kan drive det eller de Erhverv, han har Lyst til, og derved m ister Han­ delen som Erhverv efterhaanden en Del af sit Særpræg. Den gamle Storkøbmand, den egentlige Grosserer, bliver efterhaanden samtidig Agent for udenlandske Industrihuse, ja, maaske bliver han selv Industrimand. U rtekræmmeren bliver Detailhandler i al Almindelighed, maaske løser han ligefrem Grossererborgerskab ved Siden af. Storkøbmanden ophører at drive Rederi- og Forsikringsvirksomhed. Disse Ting udskilles som selvstændige Erhverv. Skal man henregne dem under Handel i vore Dage? Næppe. Der er Ting som Brugsforeningsbevægelsen. Den om fatter efterhaanden baade Detailhandel, Engroshandel og Industrivirksomhed. Hvor skal den klassificeres? Kan man regne de nye Veksellerere til Handelen? Det er ikke let at afgøre. Hvor skal man an­ bringe de Stormagasiner, der selv fabrikerer en væsentlig Del af deres Varer? Og hvad skal man sige om de Fabrikanter, som gennem Detailudsalg sælger deres Varer direkte til Forbrugerne? Endelig er der Andelsorganisationerne, der navnlig i Eksportvirksomheden er kommet til at spille en frem trædende Rolle. De er heller ikke lette at klassificere . Det vil saaledes af det foregaaende indses, at de gamle Begreber er sprængt eller re t­ tere bliver sprængt i den Periode, der her skal behandles. Man vil derfor ogsaa forstaa, at det er forbundet med ikke ringe Vanskeligheder at afgrænse Begrebet: den københavn­ ske Handel, ja, det lader sig faktisk ikke gøre at afgrænse den over for de andre Erhverv. Man har ganske vist forsøgt paa at erstatte de gamle Begreber med et nyt: det køben-

184