S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

den danske Bonde mødte denne Situation ved i Løbet af en halv Snes Aar at lægge Avlen om til Husdyrbrug, og det er ogsaa velkendt, at denne Omlægningsperiode blev en ual­ mindelig trang Tid for det danske Landbrug. Derimod ram tes København ikke i videre Grad af de kriseagtige Tilstande inden for Landbruget, tværtimod, den nye Tingenes Til­ stand kom paa flere Maader til at betyde en Styrkelse i Københavns Stilling over for det øvrige Land. Kornhandelen var i vid Udstrækning forblevet paa de store Provinskøbmænds Haand, selv om København i Fy rrerne og navnlig i Halvtredserne ogsaa havde vundet sin betyde­ lige Piads i den danske Kornhandel. Da nu Bønderne begyndte at opfodre deres Korn i Stedet for at sælge det til Provins­ købmændene til Eksport, kommer disse i en vanskelig Situation ved at blive berøvet det, der hidtil har væ ret deres Forretnings solide Grundlag. Udviklingen medfører im idlertid hurtigt, at man ligefrem maa g'aa over til at importere Korn for at kunne dække det nye forøgede Behov. Her er det, København vinder frem paa Provinsens Bekostning, idet de store Ladninger, i hvilke Kornet toges hjem fra Produktionsstederne, oversteg Prov ins­ købmændenes økonomiske Evner, saaledes at København fik en central Plads i Kornhan­ delen, der faktisk erobredes fra Provinskøbmændene, hvis Storhedstid i det hele taget nu var forbi. Man vil med Rette spørge, hvorfor Provinskøbmændene da ikke overtog Eksporten af de nye Landbrugsprodukter, saaledes som de havde gjort det med de gamle. Det var de ogsaa paa Vej til, men der var mange Hindringer, der gjorde, at det aldrig lykkedes for dem. For det første krævede Smør, Flæsk og Æg en meget hurtig, daglig Afskibning. Det kun ­ de den enkelte Provinskøbmand ikke klare. Hele Landets daglige Afskibning svarer i Dag til et Par Skibsladninger, der til Gengæld er overordentlig kostbare. Der bliver derfor kun Tale om ganske faa Eksportbyer. Esbjerg bliver den største og København den næst­ største. Enhver Københavner husker det Liv, der indtil Krigen rø rte sig Torsdag E fter­ middag i Kristiansgade, naar alle »Smørbaadene« skulde af Sted. Den anden Faktor, der stopper Provinskøbmændenes paabegyndte In itiativ i denne Ret­ ning, er Andelsbevægelsen, der vel i Begyndelsen kun omfattede Produktion, men som ef- terhaanden ogsaa fik Haand i Hanke med Afsætning, saaledes at en væsentlig Del af de danske Landbrugsvarer gaar til England uden om den egentlige Handel, idet Vejen f. Eks. ganske simpelt gaar fra Mejeri til Smøreksportforening og derfra til Udlandet. Men af den Del af Landbrugseksporten, der forblev paa Købmandshaand, lykkedes det København at sikre sig en væsentlig Part, og endelig fik ogsaa mange af Andelsselskaberne deres Hoved­ sæder i København, hvad der jo gav Anledning til Fortjeneste paa mange Maader.

194