S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Gammeldags Skilte: Skomager og Barber.

Det, der holder dem sammen i disse daglige Børstimer, er da ogsaa først og fremmest Tradition, og en god Tradition, eftersom den fik den københavnske Handelsstands Spidser til at føle sig solidariske. Det er beklageligt, at Traditionen ikke længere eksisterer. Nu er Børsen ikke længere »Købmændenes Samlingssted«, som det hedder i de gamle Forordnin­ ger. Det er udelukkende Pengehandelens Mænd, der mødes til Kursnoteringen. Det, der sprængte Traditionen, var den forrige Verdenskrig. Da Børssalen fyldtes af en larmende Hob Spekulanter fra alle mulige Samfundslag, fortrængtes Børsens oprindelige Gæster, og de er aldrig vendt tilbage. Man k larer sig med Telefonen. Ogsaa Detailhanderstanden er kommet under Udviklingens Lov. E fteraaret 1861 var en bedrøvelig Tid for de gamle københavnske Handelslaug. Man forberedte sig paa den ny Tid ved at aflevere den gamle i Form af Laugslader og Protokoller paa Museum og imøde- saa den ny Tid med bange Anelser. Næringsloven havde aabnet Adgang til at lade de gamle Handelsorganisationer fortsætte under andet Navn som Understøttelsesforeninger til Forvaltning af de ofte ret betydelige Legatkapitaler, der i Tidens Løb var samlet til Forsørgelse af Organisationernes Gamle paa de talrige Stiftelser. Men det varer ikke længe, inden der i disse nye Foreninger hæver sig Røster for, at I3* 197