S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Samarbejde i Stand mellem Landboer og Industri og Grosserere uden om Detailhand­ lerstanden. Der lurede i det hele taget mange Farer paa Detailhandlerne. Paa denne Tid — i Firserne — begyndte Stormagasinerne at vise sig i København — et ubedrageligt S to r­ stadstegn. Karak teristisk for de danske Stormagasiner er, at de er opstaaet inden for Manufakturbranchen, hvorfra de langsomt har arbejdet sig frem. De er alle begyndt som Enkeltmandsfirmaer og er først paa et sent Tidspunkt blevet Aktieselskaber. Ogsaa fra Brugsforeningsbevægelsen truedes Detailhandlerne. Dog først paa et re t sent Tidspunkt i København, idet de danske Brugsforeninger indtil forrige Krig havde deres væsentligste Kundekreds paa Landet. En af Aarsagerne hertil var, at Fagforeningerne i Begyndelsen saa med en vis Skepsis paa Brugsforeningerne, idet de mente, at den Fordel i Penge, der flød af at være Medlem af en Brugsforening, maaske kunde faa A rbejderne til at glemme, hvad der var Hovedformaalet med deres egen Bevægelse. Helt uden Beskyttelse staar Detailhandlerne nu ikke i denne vanskelige Tid. Næringsloven af 1857 rummer nemlig en meget væsentlig Indskrænkning i Næringsfriheden derved, at den forbyder at have mere end eet Lidsalgssted i hver Kommune, idet man paa denne Maade vilde hindre Storkapitalen i at trænge ind i Detailhandelen og slaa den lille De­ tailhand ler ud. I denne Periode faar man rigtige Butikker, hvis Udstyrelse naturligvis er beskeden efter vore Forhold, men som dog betød et enormt Fremskridt over for Tiden før 1857. Inden for Levnedsmiddelforretningerne er Udviklingen særlig stærk, idet Byens Vækst medfører, at Torvehandelen mindre og m indre benyttes af Forbrugerne direkte, ligesom ogsaa de nye hygiejniske Krav gør, at man nødig forsyner sig hos en tilfældig Torvebonde. Hvad der ellers karak teriserer Perioden, er det, at Myndighederne overlader til de Hand­ lende helt at klare sig selv. Der er dog eet Punkt, hvor man skaffer sig de Handlendes Medarbejderskab, hvad der jo er noget helt andet end at udøve Formynderskab over for dem, som man gjorde det indtil Næringsloven. Det er ved Oprettelsen af Sø- og Handels­ retten i 1862. Ved dette skaffede man sig, som det senere skulde vise sig, et meget væ rd i­ fu ld t Medarbejd erskab ved at indkalde sagkyndige Lægdommere blandt Handelens og Søens Folk i saadanne Sager, hvor Kutymer m aatte lægges til Grund ved Domsafsigelser. Det blev et lykkeligt Samarbejde. Der har staaet stor Respekt om de Domme, som Sø- og Handelsretten i København i de forløbne Aar har afsagt.

NYT INITIATIV — FRIHAVNEN OG 0 . K. Omkring 1890 vaagnede Frygten for den gamle Konkurren t Hamborg op igen.

200

KØBENHAVNS k G mmunebibuotekeh