S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

havde fuldstændig ændret Handelens Veje. Østersøen og M iddelhavet afløstes af At­ lan terhavet og Vesterhavet som de vigtigste Have. Handelsvejen fra de italienske Stæ- der op gennem Tyskland til Hansestæderne, som allerede havde væ ret tru e t af Hol­ lænderne og Englænderne med deres »Ommelandsfart«, tab te nu i Betydning. I første Omgang var det de spanske og portugisiske Byer, der høstede Fordelene af Opdagel­ serne, men Nederlænderne og Englænderne kom hu rtig t med for efterhaanden at for­ trænge Pyrenæerhalvøens Folk fra Førerstillingen. Samtidig steg Produktionen af Ædelmetal, dels ved en forøget Udvinding i Mellem­ europa, dels ved Tilførsler fra de oversøiske Lande. Følgen var en stæ rk t stigende Pengemængde; Middelalderens Naturaløkonomi blev træ ng t tilbage, og den stigende Pengeøkonomi skabte en stæ rk Fremgang i Erhvervslivet, først og fremmest for Han­ delen. Hertil kom, at man i Slutningen af M iddelalderen begyndte at bygge Skibe af en langt større Lasteevne end tidligere, hvorved Fragtomkostningerne naturligvis sank. For Danmarks Vedkommende mærkedes Fremgangen især ved en stæ rk Stigning i Kornpriserne, •hvad der fortrinsvis kom den danske Adel til Gode og dannede G rund­ laget for den økonomiske og politiske Storhedstid, som den danske Adel oplevede i det 16. Aarhundrede, og som talrige skønne Herregaarde stadig bæ rer Vidnesbyrd om. Ogsaa aandeligt var det en rig og storm fuld Tid. Opdagelserne aabnede Blikket for en Verden, som hidtil havde væ ret ukendt; det tilvan te Verdensbillede vaklede, og det gamle middelalderlige Samfund knagede i sine Fuger; Individet rejste sig i Pro test mod Statens og Kirkens absolute Autoritet. Renæssancen Syd for, Humanismen Nord for Al­ perne brød nye Baner i Kunst, L itte ra tu r og Videnskab, og de nye Lærdomme bredte sig hu rtig t takket væ re den nyopfundne Bogtrykkerkunst. Christian den Anden var et typisk Barn af denne Tid, sp littet som Tiden selv. Snart frastødte han ved sin vilkaarlige Grusomhed, snart viste han Evnen til at vinde Tidens bedste og ædleste Mænd for sig. Skønt han var alt andet end borgerlig i sin Færd, følte han varm t for Borgere og Bønder. Brændende æ rgerrig var han, opfyldt af store Tan­ ker om Kongemagtens Betydning, hensynsløs i Valget af sine Midler og dog svag i af­ gørende Situationer, som om han ikke kunde løsgøre sig fra Middelalderens Arv. Som Dreng havde han en kort Tid væ ret i Huset hos den københavnske Købmand Hans Boghinder, hvis Søn Ambrosius blev hans Ven for Livet. Som ung havde han i Norge som Vicekonge maalbevidst bekæmpet Hanseaterne og ogsaa dér vist sin Forkærlig­ hed for Borgerne. Her havde han tru ffe t Dyveke og hendes Moder Sigbrit, og fra da af var hans og Sigbrits Skæbne uløseligt kny tte t sammen. Hun kom fra et Land, hvor Borgerskabet var Rigets førende Stand, og hvor Handelen brag te mægtige Kapitaler til Landet. Saare klog i Finanssager, myndig og hensynsløs, fik hun sammen med Malmø-

30