S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

borgmesteren Hans Mikkelsen, der fra 1517 blev Kongens nærmeste Raadgiver, en af­ gørende Betydning for Christian den Andens Politik, for trods al sin tilsyneladende Styrke var Kongen en Mand, som i høj Grad paavirkedes af sine Omgivelser. At den unge Konge var en farlig Mand, forstod Rigsraadet fuldtud, og det søgte at bin­ de ham ved den haardeste Haandfæstning, nogen dansk Konge endnu havde underskrevet. At Adelen saa’ skinsygt paa Borgernes voksende Handel, fik sit Ud tryk i, at den skulde have Lov at handle direkte med de fremmede Købmænd udenom de danske. Derimod var

af Kong

H ans i Københavns Møntergaard.

Skilling, Søsling og Hvid, udmøntede

det til Gavn for Handelen, naar Haandfæstningen bestemte, »hvad som møntes efter den­ ne Dag i Danmark eller Norge, skal møntes saaledes, at to Mark gør Fyldest for en rhinsk Gylden«. Rigsraadet vilde hindre den stadige Møntforringelse, der havde fundet Sted gen­ nem Aarhundreder, og som vel havde givet Kronen en øjeblikkelig Fordel, men i det lange Løb skadet Landet og dets Erhvervsliv. Ikke mindst under den voksende Penge­ økonomi m aatte en fast Valuta være en Nødvendighed. Paa dette Omraade havde Rigs­ raadet ikke behøvet at foreskrive Kongen noget; for baade han og Sigbrit forstod fuldt ud Betydningen af et ordnet Pengevæsen, og de Mønter, han i Begyndelsen af sin Regerings­ tid lod udmønte, var endog bedre end dem, Haandfæstningen krævede. Allerede Kong Hans havde som den første danske Konge begyndt at slaa Guldmønter; dette fortsattes under Sønnen, og hertil kom nu den store Sølvmønt, der gennem Aarhundreder blev