S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

et Kompagni, der skulde have Kontorer i København, Stockholm, Nederlandene og i F in­ land næ r den russiske Grænse. Det skulde handle med alle mulige Slags Varer og sende disse fra det ene Kontor til det andet, hvor Afsætningsmulighederne var størst. Af Projek- tet ser man, at Selskabet skulde arbejde med Kapital, indskudt af Interessenter, og at Overskudet skulde fordeles hvert tredie Aar. Mærkelig er Planen ikke blot som det første Forsøg paa en fælles økonomisk Indsats i de nordiske Lande, men ogsaa fordi den fore­ griber de Kompagnier, der først mange Aar efter oprettedes i England og Nederlandene, og som Christian den Fjerde herhjemme efterlignede. Hidtil havde den enkelte Købmand handlet for egen Regning og Risiko, nu vilde man fordele Risikoen og ved at drage saa mange ind i Foretagendet som muligt raade Bod paa, at kun faa nordiske Købmænd var kapitalstæ rke nok til at kunne drive Storhandel. Planen blev aldrig ført ud i Livet, blandt andet hindrede Sveriges Modstand mod Unionen den, men den vidner højt om den S tor­ stilethed, som prægede Christian den Andens Handelspolitik. Lige saa dristig er Kongens P lan om at finde en Vej til Indien via Grønland, det æ ld­ gamle norske Skatland, med hvilket Forbindelsen var gaaet tabt. Kongen gav Søren Norby Ordre til at udruste sig til Togtet, men ogsaa denne — den første P lan til at finde Nord­ vestpassagen — strandede, da Oprøret i Sverige brød ud. I 1521 kom Christian den Andens to sidste Forordninger til Gavn for Handelen: For­ budet mod Plyndring af Vrag og den store Bylov, der dels gentog alle de tidligere givne Bestemmelser til Gavn for Handel og Haandvæ rk i Byerne i en k larere Form, dels inde­ holdt en Række nye Bestemmelser, blandt andet om Markedshandelen. Markederne havde været det sidste Sted, hvor Hanseaterne kunde handle frit; denne Ret opretholdtes for saa vidt, men det bestemtes, at der kun maatte holdes et meget begrænset Antal Markeder, og deres Tid fastsattes nærmere. Saaledes skulde det aarlige Marked i København holdes i fire Uger og begynde 14 Dage efter Set. Hans. Alle Landbrugsvarer med Undtagelse af Øksne, for hvilke der gjaldt særlige Regler, skulde føres til Byerne og dér sælges til dan­ ske Købmænd. For Sjællands Vedkommende bestemtes det, at de skulde føres til Køben­ havn eller Helsingør. Endelig bestemtes det — i Strid med Haandfæstningen — at heller ikke Ilerremændene m aatte handle direkte med de fremmede, men alene henvises til de danske Købmænd. Utvivlsomt har denne sidste Bestemmelse vakt Adelens Raseri og mere end noget andet bidraget til Oprøret mod Kongen to Aar senere. En medvirkende Aarsag var desuden de alvorlige Skatter, som Kongens Krig i Sverige medførte, og da Svenskerne under Gustaf Vasa rejste sig imod ham, udny ttede alle hans Fjender, Rigsraadsadelen, Gejstligheden og Lybækkerne, Lejligheden. Kongen følte sig ikke i Stand til at tage Kampen op, og sammen med Mor Sigbrit afsejlede han i April 1523 for