S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Erhvervslivet blev saa godt som in tet tilbage — kun Hollænderne paa Amager, som Mor Sigbrit havde indkaldt, og sidst, men ikke mindst, en sikkert tidligere ukendt Selvfølelse blandt Københavns Borgere. Det er i den følgende Tid, som om det er en helt ny Aand, der raader i Byen, en Selvstændighedens og Selvhævdelsens Aand, skønt de økonomiske Forhold næppe var blevet synderlig bedre end før; dertil havde Kong Christians Love haft for kort en Levetid. Frederik den Første havde sejret ved Hjælp af Adelen og Lybækkerne, og naturligvis gjorde hans Forbundsfæ ller Krav paa Belønning. Herremændene fik a tte r Lov til at hand­ le frit med Udlandet udenom Byerne, og de indskrænkede sig ikke til blot a tte r at over­ tage Udførslen af Landbrugsvarer, men kapitalstærke, som de var, deltog de nu ogsaa i Sildefiskeriet. I 1524 mødte Lybækkerne op med deres Krav. De store Markeder i Skanør og Falsterbo var i den sidste Halvdel af det 15. Aarhundrede gaaet tilbage, da Hollæn­ derne og Englænderne med det voksende Fiskeri i Vesterhavet ikke længere behøvede at søge til Øresund for at faa Sild. Dette havde sikkert væ ret til Gavn for de danske Øre­ sundsbyer, hvortil nu en Del af Skaanehandelen overførtes; men saa meget desto vigtigere blev det for Lybækkerne at sikre sig Herredømmet over den danske Handel. Det lykke­ des dem da ogsaa at faa Kongen og Rigsraadet til i September 1524 at udstede et Friheds­ brev til Lybæk og de seks vendiske Stæder, i hvilke de fik Bekræftelse paa alle de Rettig­ heder, de fordum havde nydt, ligesom alle Indskrænkninger i deres Privilegier skulde være magtesløse. Blandt andet fastsloges deres Ret til at holde Kompagni i København. De tyske »Liggere« fik Ret til at drive Handel hele Aaret, heri indbefattet Detailhandel. Det var et haard t Stød for de danske Købmænd, men lykkeligvis viste det sig hu rtig t, at hve r­ ken Kongen eller Rigsraadet var tilbøjelige til at gøre de tyske Købmænd større Indrøm ­ melser end nødvendigt, og Lybækkernes store Rettigheder fik de ikke Lov til at udny tte i Praksis. Frederik den Første ønskede ogsaa at vinde Københavns Borgere for sig. Han skænkede dem Landsbyen Serridslev, som var blevet lagt øde under Borgerkrigen, og i 1526 afsagde Kongen og flere Rigsraader Dom i en Sag mellem Borgmestre og Raad paa den ene, Older- mændene for Det tyske Kompagni paa den anden Side. I Dommen bestemtes, at de fast- bosiddende tyske Købmænd skulde være i Kompagni med de danske, og at kun de ugifte havde Lov at være Medlemmer af Det tyske Kompagni. I Virkeligheden var det dette Kompagnis Dødsdom, der herved blev fældet, og det synes at være blevet opløst kort efter. Derimod støttede Kongen Det danske Kompagni, hvor han kunde, og deltog endog i dets Fester. Endnu tydeligere viste Kongens Velvilje mod Hovedstaden sig, da han i November 1526