S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

i M idten Ankersmedjen og Set. N ikolai Kirke, længst tilhøjre Østerport.

København set fra Amager-Siden 1587. T ilhøjre ses V or Frue Kirkes Spir og Københavns Slot

dens Tilbagevenden bevirkede store Rustninger, og den voksende Reformationsbevægelse greb Aar for Aar stæ rkere om sig. København var hu rtig t blevet Lutheranismens Højborg, og Hans Tavsen og de øvrige Reformatorer fik Størstedelen af Borgerskabet med sig. Lybækkerne havde ikke glemt Skuffelsen efter Frederik den Førstes Tronbestigelse, og da det demokratiske, lutherske Parti under Jürgen Wullenwewer havde faaet Magten, var dets vigtigste Maal at genvinde Herredømmmet over den danske Handel og faa spærret Øresund for den voksende hollandske Handelsflaade. Saa længe Hollænderne støttede Chri­ stian den Anden, var Lybækkerne henvist til Samarbejde med den danske Regering, men efter Kongens Tilfangetagelse forligtes Hollænderne med Frederik den Første, og Lybæk foretog nu en brat Kursændring. Da Frederik den Første døde, fattede Lybæks Borgmester

bestemte, at i F rem tiden skulde Byen have 4 Borgmestre og 12 Raadmænd; Borgmestrene skulde vælges af Borgerne, men aflægge Ed til Kongen, et Selvstyre, som ikke engang Chri­ stian den Anden havde indrømmet Byen. Utvivlsomt var Hensigten at skille Borgerne fra den gamle Konge, som arbejdede energisk paa at genvinde sit Rige. Hvorvidt det lykkedes F rederik den Første at vinde Borgerne, er svæ rt at afgøre; i alt Fald valgte de kun een af Christian den Andens sikre Tilhængere, Ambrosius Bogbinder, til Borgmester. Dog har sik­ kert den gamle Konges Tragedie og hans forræderiske Tilfangetagelse vakt Sympatien for ham til ny t Liv, og da det Skib, som førte ham til Sønderborg, i Ju li 1532 ankrede op paa Københavns Rhed, har mange Borgere følt Harmen stige i Brystet. F rederik den Førstes Tid var iøvrigt en urolig Periode for Danmark og København. Fryg ten for Christian den An­

41

40