S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

den fantastiske P lan at gøre Christian den Andens Sag til sin. Han indgik Forbund med sine gamle Fjender, Københavnerne, og i Ju li 1534 gik de forbundnes Feltherre, Grev Chri­ stoffer af Oldenbur g, i Land paa Sjæ lland og besatte København. Signalet var dermed gi­ vet til den sidste, men blodigste Borgerkrig i vort Lands Historie. Rigsraadet havde, om­ end kun nødtvungent, valgt Frederik den Førstes Søn, den ivrigt lu therske Christian den Tredie til Konge. Dennes Hær erobrede snart Jy lland og Fyn, og i Ju li 1535 indesluttede den København, der først overgav sig, da Befolkningen var halvdød af Sult. Lykkeligvis var Christian den Tredie en mild Herre, der som Lu theraner desuden maatte have en vis Fællesfølelse med Borgerne, og København slap derfor særdeles billigt. Dog mistede Byen den Ret til at vælge sine Borgmestre, som Frederik den Første havde givet den; en ny Magistrat blev udpeget af Kongen, og de menige Borgere mistede enhver Ind­ flydelse paa Byens Styre. Iøvrig't gennemførte Kong Christian efter Erobringen af Køben­ havn straks Reformationen; ved »Bursproget« paa Gammeltorv, hvor Rigets menige S tæn ­ der godkendte den netop afholdte Rigsdags Beslutning, afskaffedes den katolske Kirke, og i de følgede Aar gennemførtes Nyordningen. Forbavsende hu rtig t kom Byen til Hægterne igen efter Grevefejden, ja, først nu be­ gynder den københavnske Handel at naa en nogenlunde anselig Størrelse. Lybajk var jo for al F rem tid slaaet ud, og dermed var den væ rste Hindring for Københavns Handel fje r­ net. Ganske vist havde Christian den Tredie i F redstrak ta ten med Lybækkerne lovet at stadfæste deres gamle Privilegier, men det Løfte holdt han aldrig. Frem tiden var Hollæn­ dernes, og af Sundtoldregnskaberne kan man se, hvorledes disse Aar for Aar sejler Han- seaterne mere agterud, men ogsaa flere og flere danske Skibe passerer Sundet, og blandt dem er det a tte r de københavnske, som er i stort Overtal. Det er da sikkert med Rette, naar Holberg skriver om Christian den Tredie: »Dog kan disse Rigers Handel nogenledes siges at have haft sin Begyndelse i denne Konges Tid, da tilforn Indbyggerne i disse Riger aldeles ikke vidste, hvad det var at føre umiddelbar Handel, men vare ikke andet end Hø­ kere for Nederlænderne og Hansestæderne«. I største Delen af Christian den Tredies Tid var Kansleren Johan Friis til Hesselager den ledende Politiker, og selv om han som Adelsmand vel først og fremmest saa’ paa sin Stands Interesser, var han utvivlsomt ogsaa Borgerne en god Mand. I flere Forordninger indskærpedes Købstædernes Handelsmonopol, omend Adelen jo stadig var undtaget; først og fremmest søgte man at hindre Forprang paa Landet, de omvandrende Bissekræmmeres Handel og Markederne uden for Byerne. Men i hvor høj Grad det lykkedes at gennemføre disse Forbud, er et aabent Spørgsmaal. Et Forsøg paa at bryde Laugstvangen gav i hvert Fald næppe det ønskede Resultat. Johan Friis satte meget ind paa at stabilisere Mønten, der

42