S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

nødt til at indføre. Dette skulde opnaas ved Statens Støtte, noget, der havde væ ret umu­ ligt i Middelalderens decentraliserede Lenssamfund, men som nu var muligt paa G rund af Fyrstens stigende Magt. T idspunktet syntes heldigt valgt. Hansestæderne var jo sakket agterud, efter at Han­ delsvejene som en Følge af Opdagelserne var ændrede. Endnu betød Handelen paa Ame­ rika ikke stort, men Indienshandelen var en Guldgrube; den evindelige Saltmad krævede jo Mængder af Østens K rydderier for at glide ned. I et Aarnundrede havde Portugiserne haft Eneretten paa Handelen; de betragtede Kendskabet til Ruten som en Fo rretn ings­ hemmelighed. Men i 1596 havde Hollænderne, der jo i Forvejen havde en dominerende Stilling i den nordeuropæiske Handel, opdaget Vejen, og fra nu af blev Handelen paa Indien aabnet for alle Folk, der økonomisk kunde magte den. De nederlandske og engel­ ske Handelskompagnier bragte uhyre Rigdomme hjem; deres Byer blomstrede, og deres Købmænd udbyggede deres Magtstilling i Nordeuropa. Var det da noget Under, at Christian den Fjerde fik Lyst at prøve at drage nogle af disse Rigdomme til sit eget Land og sin egen Hovedstad, saa meget mere som den Op­ blomstring af den danske Søhandel, der havde fundet Sted i 1570’erne og 80’erne begun- . . . . . . . * stiget af Hollændernes og Englændernes Kampe med Spanierne, var blevet afløst af en Nedgang, saa de nederlandske Byers Handel var ved at faa en lignende dominerende Stil­ ling som tidligere Hansestædernes. Danmark skulde have store Muligheder; det laa ved Indløbet til Østersøen, og de sti­ gende Kornpriser samt den forholdsvis lange Fredsperiode efter den nordiske Syvaars- krigs Afslutning havde skabt en Velstand, man aldrig tidligere havde kendt. Men Ulykken var, at det fortrinsvis var Adelen, der havde tjen t paa de opadgaaende Kon junk turer, og det, der interesserede Adelen i denne Storhedstid, var ganske natu rlig t dens vidtstrake Godser; den Handel, som Herremændene havde Sans for, var Studehandelen, men de manglede Lyst til at indlade sig paa en Storhandel, der vel rummede gode Muligheder for Gevinst, men ogsaa en overordentlig Risiko. Borgerne havde i mindre Grad faaet Del i de stigende Indtægter, og de savnede baade Kapital og det nødvendige Udsyn. Det var for saa vidt ikke mærkeligt, som de jo først for nylig var bleve befriet for Hanseaternes Formynderskab. Nederlænderne havde ganske vist overladt de danske Købmænd den indenrigske Handel, men Storhandelen vaagede de over og tillod nødigt, at Konkurren ter gik dem i Bedene. Christian den F jerde var ikke den, der lod sig skræmme af eventuelle Hindringer; han var Fyr og Flamme for sine Idéer; hvad Hollændere og Englændere kunde udføre, maatte ogsaa Danske og Nordmænd være i Stand til. Da det syntes, som om Nederlændernes

58