S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

losse deres Varer. Opsynet med Handelen paahvilede en Børsmester, der tillige var Byens Postmester — i 1624 havde Kongen oprettet det danske Postvæsen. Mange udenlandske Handlende havde deres Butikker her, men de danske Købmænd holdt sig tilbage; først og fremmest solgtes der her Luksusvarer fra hele Verden, og at Børsen var en af Byens Seværdigheder, kan ses af den Beskrivelse, den franske Gesandt Ogier skrev efter sit Besøg i København i 1634. Ogier kalder den »en ny og prægtig Bygning, hvor allehaande fornemme Folk, ogsaa adelige Fruen timm er samles.« Saaledes kom Kongens mange Døtre her hyppigt. Da de københavnske Købmænd efterhaanden følte sig truede af Handelen paa Børsen, lejede fire af Byens mest ansete Borgere den for a tte r at udleje den til S ta­ dens egne Handlende; men da de tre Aar, for hvilket Lejemaalet gjaldt, var udløbet, øn­ skede de ikke at forny det, og Kongen maatte a tte r overtage Bygningen. I 1642 udlejedes den til Storkøbmanden Jacob Madsen, der var Borgmester paa Christianshavn, og denne synes at have tjen t saa godt, at han i 1647 købte Børsen af Kongen, et Bevis paa S ta­ tens elendige økonomiske Forhold. Børsen var et Led i Kongens Interesse for Havneomraadet. Før hans Tid havde Køben­ havns Havn stort set væ ret indskrænket til Farvandene mellem de smaa Holme og S jæ l­ land; den var nu blevet for lille, og Skibenes større Dybtgaaende gjorde det vanskeligt at besejle den, da den blev opfyldt af Skarn, Ballast o. lign. Valkendorf havde forbedret Havnen; men først Christian den Fjerde gennemførte en større Udvidelse, idet han byggede Toldboden og anlagde Strækn inger ud for denne som Havn. De smalle Farvande mellem Holmene blev nu kun brug t til smaa Fartøjer. Des­ uden byggede Kongen sin Krigshavn mellem Tøjhuset og Proviantgaarden, hvor selv de største Skibe kunde løbe ind. En samtidig fransk Rejsebeskrivelse anslaar Københavns Havn til at kunne rumme mere end 400 Skibe; Rammerne til en Storhavn var saaledes skabt, men i hvor høj Grad udnyttedes den nu af danske Skibe? Desværre var langt de fleste Skibe, der anløb Havnen, udenlandske, og i 1630’erne og 40’erne synes den københavnske Handelsflaade at være i stadig Tilbagegang. I 1635 havde København kun 88 Skibe paa tilsammen 2370 Læster (ca. 5000 t), og i 1647 var Tallet dalet til 64. Billedet var saaledes ikke lyst i Kongens senere Regeringstid; og dog var Nedgangen sikkert ringere i København end i det øvrige Land. De mange Bygningsværker, Leve­ rancerne til Hoffet og først og fremmest Udrustningen af den store Flaade maa have sti­ muleret Omsætningen, og naar man ser paa de enkelte ledende Personligheder inden for Handelen, faar man alligevel Ind tryk af, at der var vokset en velhavende, selvbevidst

70