S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Borgerstand op, der havde Muligheder for at gøre sig gældende, hvis Kon junk tu rerne blev bedre. Mange af disse Købmænd var indvandrede fra Tyskland eller Nederlandene; for Christian den F jerde gjorde adskilligt for at lokke kap italstæ rke fremmede til. Den betydeligste danskfødte Købmand var Mikkel Vibe (1565—1624). Han var en jydsk Bondesøn, der var kommet i Tjeneste hos Marcus Hess. I 1593 tog han Borgerskab og op­ arbejdede hu rtig t en blomstrende Forretning, først og fremmest paa Island og Nord] an­ dene; og han var blandt dem, der omkring 1616 deltog ak tiv t i Hvalfangsten; han synes at have væ ret Grundspekulant i stor Stil — de formuende Købmænd fo retrak aabenbart at anbringe deres Kapital i Jord frem for i oversøiske Handelsforetagender — og en Gade, der laa, hvor nu Kultorvet har sin Plads, havde Navnet Mikkel Vibes Gade. Naturligvis del­ tog han i Christianshavns Bebyggelse, og uden for Vesterport ejede han en Kro. F ra 1609 til sin Død var han Borgmester. Han var en overordentlig anset Mand, hvis Søn Peder Vibe blev adlet og fik en straalende K arriere som Diplomat. Islandshandelen og Hvalfangsten var ogsaa Grundlaget for den indvandrede Hamborger Johan Braems Virksomhed; men desuden deltog han i den ostindiske Handel og var en af de ledende Mænd i Kompagnierne. Han synes at have væ ret den dristigste af Tidens S tor­ købmænd; saaledes anløb et af hans Skibe en Havn paa Spitsbergen, som Kongen befa­ lede skulde kaldes Kristianshavn, han var Forpagter af Kobberværkerne i Norge, og det var paa hans og hans Broders Foranledning, at et guineisk og afrikansk Kompagni op­ rettedes i 1636. F ra Lybæk stammede Steffen Rode, som maaske en Overgang var Byens rigeste Køb­ mand; fra omkring 1620 er han en af de førende i Byen. Han handlede med Silke og Klæde, Kniplinger, Brokade og andre Luksusvarer og med grovere Varer som Jern , Rug, Vin og Sild. Vi møder ham som Participan t i Klædekompagniet og det grønlandske Kompagni. Af disse Foretagender skulde han imidlertid ikke blive rig; det blev han der­ imod sikkert som Landets største Studeeksportør. Af hans Regnskabsbog kan man se, at alene Handelen med Kongen og hans Studehandel i visse Aar gav ham en Omsætning paa 95,000 Rdl., og da han jo ogsaa havde andre Je rn i Ilden, skal hans aarlige Omsætning nok have været mindst et Par Millioner Kroner maalt i Nutidens Mønt; efter hans Død i 1638 førte hans Arvinger den store Virksomhed videre. Ved Siden af disse tre Storkøbmænd kunde andre nævnes, der omend m indre frem ­ ragende, alligevel var af et betydeligt Format. Selv om den københavnske Købmand først og fremmest levede af Kommissionshandel som Hollændernes Repræsentant, havde han dog samlet sig en saadan Erfaring og Kapital, at han ikke behøvede at gaa til Side for den Adel, der ved Christian den Fjerdes Død havde hele Magten i Landet i sin Haand.

72

Made with