S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

gade- og Borgergadekvarteret. Christianshavn blev i 1674 indlemmet i København, og Fæstningen bragtes i Orden, ikke mindst ved Bygningen af Kastellet. Man vilde staa vel forberedt, hvis en Fjende a tte r skulde nærme sig Hovedstaden. Men i Forbindelse med Fæstningens Udbygning forbød man al Bebyggelse mellem Volden og Søerne; de smaa opvoksende Forstæder uden for Portene forsvandt til største Skade for Københavns Ud­ videlsesmuligheder. Endnu var der rigelig Plads inden for Voldene, men den Tid skulde komme, da Forholdene blev uhyggeligt snævre. Man skulde formode, at Byens stæ rke Vækst vilde give sig Udslag i en vældig Op­ blomstring af Handelen. Ganske vist gik Erhvervslivet frem, men ikke i tilsvarende Tem­ po. Det uheldige var, at København vel havde et stæ rk t øget Behov for Varer, men ikke havde ret meget at eksportere til Gengæld. Landets Korneksport dalede i denne Tid stærkt, dels fordi Landbruget var i Tilbagegang, dels fordi Københavns Forbrug af Landbrugs­ varer steg saa stæ rkt, og desuden var Priserne paa Landbrugets Produk ter meget daarlige. Men derved forringedes den danske Handels Muligheder, og naar Tvillingrigernes Økono­ mi alligevel var taalelig, skyldtes det, at Norge i sin Træ last havde en Artikel, der var stadig mere efterspurgt. At ophjælpe Erhvervslivet maatte under disse Forhold være en tvingende Nødvendig­ hed for Regeringen. Med de daarlige Kornpriser var en Ophjælpning af Landbruget ude­ lukket, og sjæ ldent har derfor Merkantilismens økonomiske Politik væ ret mere velbe­ grundet, end den var i Danmark i disse Aar. Indførsel af fremmede Industrivarer kunde indskrænkes ved at skabe en dansk Industri, og Mangelen paa Varer til Udførsel kunde afhjælpes, hvis Danmark fik en større Andel i den oversøiske Handel og de københavnske Købmænd kunde faa Kolonialvarer til Genudførsel. Regeringen genoptog derfor, især efter 1660, den merkantilistiske Politik, som næ rmest havde lidt Skibbrud under Christian den Fjerde, og — med hele Enevældens Trang til at systematisere — med betydelig mere Plan og Konsekvens end før. Vanskelighederne var im idlertid talrige. S taten var fattig og Købmændene var om ikke fattige, saa dog uden de store Kapitaler, der krævedes for at kunne konku rrere paa lige Fod med Hollændere og Englændere. Statens Finanser bedredes ved Hannibal Sehesteds kloge Politik, hvorved Krongodset blev udlagt til Statens Kreditorer. Statsgælden blev derved brag t ned til en rimelig Størrelse og Tilliden til Landets Finansvæsen øgedes og dermed Kreditmulighederne. Til Gavn for Erhvervslivet foraarsagede denne Politik des­ uden en mere udpræget Pengeøkonomi. Paa den anden Side var Hannibal Sehesteds Fi- nansreform ikke til udelt Fordel for de københavnske Storkøbmænd, der især havde ydet S taten Laan. Det var nemlig Staten, der fastsatte Værdien af det Krongods, der tildeltes

7 8