S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Indvandringen fra Udlandet var i det hele ret betydelig i disse Aar, og Regeringen gjor­ de, hvad den kunde, for at opmuntre denne Indvandring. Mange af disse Franskmænd, Hollændere, Tyskere eller Jøder var Folk, der baade havde Kapital og Dygtighed, og Ind ­ vandringen ha r antagelig haft større Andel i Byens Fremgang i den Tid end alle Regerin­ gens nok saa velmente Foranstaltninger. Skønt Fremgangen i det 17. Aarhundredes anden Halvdel saaledes var forholdsvis be­ skeden, havde København dog en Række betydelige Købmænd. Omkring Enevældens Ind­ førelse var den mest frem trædende afgjort Hans Nansen (1598—1667). Som ganske ung Mand kom han fra sin Fødeby Flensborg til København, hvor han tog Hyre paa et Skib til Rusland, og i de følgende Aar sejlede han Vandet tynd t i Østersøen og det nordlige Ishav, ja, han naaede helt til Archangelsk. E fter Hjemkomsten fra denne sidste Rejse til­ bød Mikkel Vibe ham Plads paa sit Kontor, og han blev hu rtig t den rige Købmands højre Haand. I Christian den Fjerdes Tid spillede han en ikke ringe Rolle i Kompagnihandelen og førte selv det islandske Kompagnis Skibe til Island. Nordlands- og Islandshandelen gjorde ham til en rig Mand. I 1644 udnævnes han til Borgmester, og 10 Aar senere ryk ­ kede han op og blev Stadens første Borgmester. Hans Indsats under Belejringen og det derpaa følgende Stændermøde er velkendt. Som Belønning for sin Andel i Enevældens Ind­ førelse blev han Hovedstadens første Præsident, og i 1660’erne havde han en vis Indflydel­ se paa den økonomiske Politik; i Spidsen for Byens Købmænd og Skippere bekæmpede han saaledes et Forsøg paa at bryde Islandsmonopolet. Endnu i disse Aar var han en af de førende indenfor Islandshandelen. Hans Nansen var en sjælden helstøbt Personlighed med vidtomspændende Interesser, — til Hjælp for Søfarten skrev han en meget anvendt Haandbog i Geografi, Astronomi og Nautik, og ved sin Død efterlod han sig et betydeligt Bibliotek. En langt ringere Personlighed var Henrik Müller (1609—92), en indvandret Holstener, hvis ejendommelige Løbebane viser ham som Storspekulant og Chancejæger, en Tid vel en af Byens rigeste Mænd. Sin Formue tjen te han især paa Leverancer til Hæ r og Flaade under Krigen 1643—45; Pengene anbragte han delvis i Bygninger, og han var Tidens stør­ ste Byggespekuiant. Smukke Gaarde som den senere af Efterslægtselskabet ejede Gaard paa Østergade og »Nybørs«, paa den nuværende Privatbanks Grund, skyldtes ham. I Kompagnihandelen i 1650’erne var han virksom Deltager, og han var en af dem, der især nød godt af Statens Støtte til Manufakturerne. Som adskillige andre rige Borgere traad te han direkte i Statens Tjeneste, blev Generaltoldforvalter og senere Rentemester. Som Kronens K reditor fik han efter Enevældens Indførelse store Godser, blandt andet Drags-

8 4