S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

AÅRHUNDREDETS FØRSTE HALVDEL. Hele Tiden indtil Opblomstringen fra 1755 kendetegnes mere af Vanskeligheder og Kriser end af Held og Fremgang; ikke desto m indre var det i denne Tid, at Handelens Organisationer udbyggedes, saa at Landet og Hovedstaden stod vel forberedte til at udny tte Chancerne, da de kom. De store Krige, som rasede i Europa i Aarhundredets første Snes Aar, her i Norden un ­ der Navn af Den store nordiske Krig, rystede Københavns Handel. Hovedstadens Handels- flaade, der var vokset fra 116 Fartø jer i 1678 til 277 i 1698, formindskedes i en lang Aarrække og talte i 1745 kun 104 Skibe; alene Krigen 1709—20 berøvede Københavns Handelsflaade 55 Skibe. Selv den korte Fredsperiode 1700—1709 gav ikke Danmark store Chancer, fordi alle de krigsførende Parter, ikke m indst Danmarks nærmeste Nabo Sverige, opbragte de neu­ trale Skibe. Efter Krigen maatte Danmark tilpasse sig en ny Magtkonstellation. Det var nu ikke længere Sverige, der var Hovedkonkurrenten i Østersøen, men Rusland, der var blevet politisk dominerende; fra nu af blev det ofte Forholdet til Rusland, der bestem te de skandinaviske Landes Udenrigspolitik. Det dansk-russiske Samarbejde under Krigen havde ikke væ ret godt, og Rusland var k rænket over ikke at faa Lempelser i Øresundstolden, hvorfor den danskfjendtlige gottorpske Politik fandt Støtte i Rusland. Sverige derimod øn­ skede Fred med Danmark for at faa Ryggen fri i en eventuel Hævnkrig mod Rusland, og der sluttedes 1734 et 15-aarigt dansk-svensk Forbund; det m aatte dog a tte r opløses, da Sve­ rige 1741—42 havde lidt Nederlag mod Rusland og havde set sig nødsaget til at vælge Gottor- peren Adolf F rederik til Tronfølger. En truende Krig med Sverige blev dog undgaaet, men Danmark orienterede sig fra nu af mod Frankrig. Ved Siden af Kaperiet, der havde væ ret en af Hovedaarsagerne til Handelsflaadens For­ mindskelse under Den store nordiske Krig, havde mange andre Vanskeligheder taa rnet sig op. I 1709, samme Aar, som Danmark a tte r kom ind i Krigen, ind traf der Misvækst, hvorfor Københavns Skippere ansøgte om Tilladelse til at hen te Forsyninger fra Lande, som ikke var smittede af Pest. I 1711 kom Pesten til København og lammede al Handel, mens over en Trediedel, ialt ca. 30.000, af Københavns Indbyggere døde. Ogsaa paa anden Maade berørtes Københavns Handelsflaade d irekte af Krigen, idet Skippernes Oldermand var forpligtet til, »naar nogen Skibe, Skuder eller anden Fartdj behøves og befales til Vores Tjeneste at for­ skaffe . . . . at udsøge til Vores Tjeneste uden nogen Undseelse de Fartø jer, som er dygtige og bekvemme, og dem straks enroullere«. Det var de saakaldte »Defensionsskibe«, Handels­ skibe der om fornødent kunde armeres til Krigsbrug. 1710 beslaglagdes saaledes alle danske og norske Skibe, indtil Udskrivningen var endt, og endnu under K rigsfaren i 1742—43 var et stort Antal Handelsskibe i nogle Maaneder beslaglagt. Endnu større Afbræk kunde Han- delslivet lide i Krigstid ved Mangelen paa Søfolk, thi i Lavsreglerne hed det: »Naar Vi

9 4

/