S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

D et grønlandske Optog i Kanalen omkring Københavns Slot den 9. N ov. 1724.

allernaadigst til Vores Flaades Besætning Baadsfolk skal behøve, saa skal Oldermanden med de fire ældste Skippere i Lavet straks efter Magistratens Anordning antegne de dyg­ tigste og bekvemmeste Søfolk, som her udi Staden findes«. Efter den gode Handelsperiode i 1690’erne var der mange »dygtige og bekvemme« Søfolk, som kom Landet til Nytte under Krigen, men selv om det var foreskrevet, at »Søfarten det mindste, muligt er, maa hind­ res«, er det dog indlysende, at Krigsflaadens Tarv maatte gaa forud for Handelsflaadens. Vanskelighederne var ikke afsluttede med Krigen. Konkurrencen øgedes, og Landet var økonomisk afkræftet. Hertil kom den store Skade, som voldtes ved Københavns Brand i 1728, hvor 1670 af Byens 4100 Ejendomme lagdes i Aske. For saa vidt maatte Materialebehovet til Byens Genopførelse stimulere Handel og Skibsfart, men meget af Fortjenesten gik, tvæ rt­ imod Skipperlavets Privilegier, til fremmede, da Byens Handelsflaade ikke var tilstrække­ lig stor. I Forbindelse med Branden staar Oprettelsen af Kjøbenhavns Brandforsikring 1731; den fremmede Nybyggeriet, idet Risikoen ved at sætte Penge i Byggeforetagendei mind­ skedes.