KøbenhavnsKirkesag_1922-25

415

os i Gang med at takke ham, fordi vi har faaet ham selv til vor Frelses Gud. Naar denne Kirke skal have Navnet Taksigelseskirken, saa er det i Ihukommelse af Guds Godhed mod vort Land og Folk i en haard Tid, hvor saa mange Folk har lidt Nød; det er for at minde os om, at for denne Bevarelse skylder vi Gud Tak; for at sætte Guds Menighed i Gang med at sige Tak for Guds usigelige Gave, skal Kirken med Taksigelses* navnet staa der. Thi naar vi takker Gud af hele vort Hjerte, da er vi ret stillede overfor ham. Han velsigne dette Kirke* hus, hvis Grundvold vi lægger i Dag, til at bære sit Navn med Ære! Amen.“ Efter at Biskoppen havde nedlagt den første Sten, lagde Pastor Charles Nielsen den anden med Ordet: „Dersom Her* ren ikke bygger Huset, da arbejder de forgæves, som bygger derpaa. Dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Væg* teren forgæves“, og med Bønnen: Herre, velsign og bevar Danmark! og Pastor Biering Sørensen den tredje med en kort Tale over Paulus’ Ord: Hellere Taksigelse! — Pastor Brasen sluttede med Bøn, og da Salmen „Tak for al Din Fødsels Glæde“ var sunget, skiltes den store Forsamling. Nu da disse Linjer skrives, er Murene allerede højt oppe, og vi haaber, at Kirken skal være under Tag senest i Februar. Saa beder vi blot om, at alle, som endnu ikke har givet deres Bidrag til den dajiske Menigheds Taksigelseskirke, vil indsende det til Kassereren, Hr. Grosserer O. O. Barfod, No* ras V ej 25, Charlottenlund, eller til Kirkefondets Kontor, Vendersgade 28, København K. Om Udholdenhed. Tale ved Hjælpeindsamlingens Møde med københavnske Medarbejdere den % September 1925. A f Kontorchef J. G. la COUR. Den Lignelse, der handler om at have nok til at fuldføre, den om at bygge Taarnet men først beregne Omkostningerne, den sngde vor Herre Jesus som en Advarsel. Advarsel mod Letsindighed, mod Lyrik, og som en Henstilling til os om at bruge ogsaa indenfor vort Arbejde i Guds Rige vor sunde Fornuft og derfor ikke begynde, hvis vi ikke kan fuldføre, for gør vi det, saa bliver vi til Spot med Rette, og saa bliver Han og Hans hellige Navn til Spot, naar vi ikke fuldfører, efter at vi' har begyndt. De ved jo nu, hvorfor vi har begyndt, og De forstaar ogsaa nok, at da vi begyndte, var det ikke udfra Beregninger over menneskelig Sandsynlighed for at det kunde føres igennem, det var ikke Stati* stik over Kirkefolkets Antal og Ydeevne og Villighed til at give, Beregningerne blev grundet paa, men paa at Han, som er Herren, vilde arbejde med og velsigne til Fuldførelse, der blev regnet med Ham, som er rig nok for alle dem, som paakalde Ham, at Han havde det behov, og hans Venner derfor vilde fremsende, hvad der var