KøbenhavnsKirkesag_1922-25

416

nødvendigt, og denne Beregning har hidtil slaaet til, Hans Venner har lovet at give og lovet saadan, at det slet ikke er letsindigt at vente Taarnet fuldfort, at det slet ikke behøver at gaa saadan. at Folk skal om denne Gerning faa Anledning til at sige: disse Menne* sker begyndte at bygge, men kunde ikke fuldføre, og spotte os — og spotte Ham, for det er jo der, Spotten vil eede og sætte sig fast"hvis vi ikke kam fuldføre. _ Men mellem Kirkefolkets Løfter om at give og Taarnets ruid* førelse lieger der et Arbejde, em Tjeneste, som har sin store Bc-tycb ning, sin afgørende Betydning for Taarnets Fuldførelse: den at samle Gaverne sammen, saa at al Villighed til at give bliver udnyttet, og alle Gaver naar frem til at gøre Gavn og intet forkommes den Tjeneste, søm alle vi fra Formanden i Bestyrelsen til Indsamleren i den mindste Kreds er fælles om, den at bygge Taarnet, og af vor Troskab, vor Udholdenhed afhænger det, om Sagen skal blive ført igennem, det er os, der bygger, det er os, de ser paa, og det er os, der er Skylu i, at Hans "Navn bliver bespottet. om ikke Taarnet bliver fuldført. For de derudenfor de venter, at det skal blive fuldført; de som ved denne Sags Fremkomst fik en Opblussen af deres gamle Had, er* kisrede i" Resignation: de naar det, de Kristne. Det var deres Er* faring fra Kirke.sa.gens første Dage, at det kunde ikke nytte at stampe mod Braadden, den Galskab at bygge Kirker og arbejde for Guds 'Rige lader sig ikke standse. Det bliver derfor til Hans Navns Skam ,’som bar sagt: »Mig er given al Magt i Himlen og paa Jorden«, om dette, som er begyndt, ikke bliver ført igennem, saa. de tidenfor skal tænke, af Han har ikke mere den samme Magt, som Han havde før, V i Kristne i vore Dage vi taler endnu de store Ord fra de gamle Dage, men Tiden kan ikke nøjes med Ord, den maa se Handling, Offer, se Virkeliggørelse af den Kærlighed, som er tommen for at opsøge og frelse det, som gaar fortabt. Kirkesagen er denne Kærligheds Mindstemaal, nu har Kirkefolket Landet over og her i Byen sat sig for at føre Kirkesagen igennem, men Gennem* førelsen afhænger af os, som har taget os en Tjeneste paa i denne Sag, af vor Udholdenhed, Udholdenhed det er det, at alt Arbejde, ogsna det sidste Stykke Arbejde, bliver gjort med samtne Iver, samme Omhu, samme Glæde som det første. Denne Udholdenhed er det vidunderlige i Verden. Livet i Verden er slidsomt. Livet i Verden maa sk a af paa Idealer* ue. Livet i Verden fortærer Illusionerne; der bliver begyndt saa mange gode Ting i Verden og i det enkelte Menneske, men de Mi* ver saa sjældent fuldførte: Modstanden er for stærk. Verden kan ikke præstere. dem Udholdenhed, den véd der skal »Changement« til, »Forandring fryder«, man maa nøjes med at naa noget og; ikke være fordringsfnld og ville naa alt, komne helt igennem. Verden kan ikke give den. Udholdenhed, som er lige frisk, naar Gerningen er gjort, som. da den begyndte, men vi Kristne skulde kunne' have den," hos os skulde der ikke være ufuldendte Begyndelser, halve Foranstaltninger, bristede Idealer. V i liar en Herre, som alting mæg* ter, ogsaa det vidunderlige at vi farer igennem, at vi holder ud, at v i i Hans Gerning bliver yngre med Aarene, bliver dygtigere, bliver stærkere til al god Gerning, til Udholdenhed. Skal det gaa med denne Gerning, Klrkefoodets Hjælpeindsamling, som det gaar ude i Verden, at v i faar gjort noget og sætter os hen og; synger ^ Lov* sange til den ædle Middelmaadighed, saadan som man sædvanligvis maa i Verden, saa er Skylden "ikke Huts, skønt Skammen bliver Hans, næn Skylden er vor. VI Kristne, behøver ikke at lovsynge Midddmaadigteden,. vi behøver ikke at resignere og lovprise det halviæråigc, det omtrentlige som det, der var Maaiet, vi har en. Herre, som kan give og giver gerne sine Tjenere Udholdenhed.