KøbenhavnsKirkesag_1922-25

418 Opmuntring, saa har vel ogsaa vi, som arbejder med i Kirkefondets Hjælpeindsamling, Lov til at regne os med til dem, for det er jo det, vi sigter paa; ikke Kirkebygningerne som saadanne, men Kiri kebygningerne som Middel for Evangeliets Forkyndelse for alle Folk i denne store By. Men være Guds Medarbejdere og saa gøre Ger* ningen modvilligt, ustadigt, forsømmeligt, det er en Umulighed, det er en Selvmodsigelse, og saa alligevel har vi Kristne gjort og staar i Fare for at gøre saa meget af det, vi kalder Guds Gerning og over* for Verden proklamerer som Guds Gerning paa saadan Maade, at det maa blive til Hans Navns Skam; ialtfald faar Verden ikke det Indtryk, at her arbejder Gud, gøres Guds Gerning: for vor Skyld forhaanes Guds Navn blandt Hedningerne, og Hans Navn forhaanes, naar Verden faar det Indtryk, at med Ham og Hans Rige og Hans Gerning forholder det sig anderledes end med Verden og dens Ting, i Guds Rige skal de store Ting kunne udrettes uden Udholdenhed, uden Betaling af Omkostninger, dér kan der virkes ved Pjat, for det er Pjat at kalde det Guds Gerning, som man gør modvilligt, ustadigt, forsømmeligt, om det ikke er noget meget værre. Der er mange Øjne rettede paa dette Stykke Arbejde, om vi faar det gjort; for hvert Stykke af Guds Gerning, der bliver gjort, bliver hans Navn virkeliggjort for Verden, og der er mange, hvis Sjæle længes derimod. Derfor, for Gerningens Skyld og for Navnets Skvid skulde gerne det, som vi har begyndt, føres igennem og Maalet naaes; men er det ikke, som vi trænger til virkelig at gøre os klart, at det behøver ikke at gaa saadan, at vi ikke fører det igennem, at Hans Mening var, at vi skulde bygge Taarnet og beregne og betale Omkostning gerne, og Omkostningerne er Udholdenhed. Hvor den er der, naaes Maalet, der bliver Taarnet bygget til Hans Navns Ære, den Herres Ære, der magtede at føre sin Gerning igennem selv med saadanne Tjenere som vi. Lad os bede Ham om Udholdenhed. Fredens Kirkes 25 Aars Fest. I disse Aar indtræffer Jubilæerne for Kirkefondets ældre Kirker. 18. November i Aar var det 25 Aar siden, at Fredens Kirke i Ryes* gade blev indviet af Biskop Rørdam. Det var det gamle Danselokale »Sortedamslund«, som blev købt af Kirkefondet og ombygget saa* ledes af Arkitekt Knudsen, at det blev en meget smuk og stilren Kirkesal, hvis fornemmeligste Prydelse blev Billedhugger Hassels store, skønne Krucifix med den døende Kristus. I Anledning af 25 Aars Dagen holdtes der Festgudstjeneste Søn* dag d. 15., hvor Biskop Ostenfeld prædikede til Højmesse, og Kir* kens Præster, Pastor A . Nørfelt og Pastor A . M. Olsen til Aften* gudstjeneste. I Festugen holdtes der tillige Gudstjenester ved Kirkens forhenværende Præster A . Nyborg, K. Tonsgaard, E. Ege og af Stiftsprovst Ussing. — Om Aftenen d. 18. Nov. samledes Menig* heden og indbudte Gæster til en Fest i Menighedssalen, hvor Pastor Nørfelt bød Velkommen og Pastor Nyborg, Kirkens første Præst, fremdrog Mindern§. Pastor Charles Nielsen bragte Tak og Hilsen fra Kirkefondet og fremdrog Begivenheder af Fredens Menigheds Historie. Pastor Nørfelt talte derefter paa Kirkens Vegne, Pastor Oh Jesus, om jeg kunde, hvad jeg saa gerne vil: Dig ære nogenlunde — Hjælp Du mig selv dertil. Amen.