S_Betænkning

6

og Toldkontorer, i Stuen Arkiverne. I Hovedfløjen ud til Slotspladsen havde Konsejlet, i »Kancellifløjen« overfor Børsen de tre Kancellier (danske, tyske og Krigskancelliet), og i »Rentekammerfløjen« mod syd de Deputerede ved Finanserne deres Værelser. Naar Kongen fra Slottet begav sig over i Konsejlet for med sine Gehejmeraader at høre Oversekretærernes og de Deputeredes Referat og give dem sin Resolution paa deres Forestillinger, gik han gjennem Løngangen til Arkivbygningen og gjennem dettes øst­ lige Hvælving ind i Konsejlets Konferensstue, hvor hans Stol var stillet under en T ron­ himmel, medens det faatallige Raads Medlemmer tog Plads ved forskjellige Borde. De nærmeste Værelser vare bestemte til Samlingssteder for Gehejmeraaderne og Kollegiernes »Sekretærer«, og vare alle mere eller mindre rigt udstyrede. Hele Stueetagen var opført med Stenhvælvinger og bestemt til Kollegiernes Arkiver, hvis Sager for en Del gik langt tilbage i Tiden. I den særlige Arkivbygning samledes derimod det saakaldte kongelige gehejme Arkiv, bestaaende dels af Konge­ husets ældre og nyere Sager, dels af de spredte Samlinger af Dokumenter fra Rigets Slotte (særlig den gamle Brevhvælving paa Kjøbenhavns Slot, der atter havde optaget det ældre »Rigens Dressel« paa Kalundborg), ligesom det var bestemt til at modtage de vigtigste originale Dokumenter fra Kancellierne til Opbevaring. Ved disse Kong Frederik IV.’s Byggeforetagender havde Enevældens Statsstyrelse faaet et harmonisk og kraftigt ydre Udtryk. Højesteret holdtes paa Slottet og her fandtes ogsaa Skatkamret, det saakaldte Zahlkammer. Naar Kongen herfra gjennem Løngangen gik over Slotspladsen til Arkivbygningen, havde han til venstre Konsejlet med de højeste Regeringskollegier, der udførte deres Hverv efter hans Ordre og under hans daglige Tilsyn, til højre sit Arkiv, det store Bibliothek og Konstkammeret, hvis Skatte vare samlede og opbevarede alene for ham og hvem han vilde forunde at se og bruge dem. Da kort efter Kong Kristian VI. opførte det nye Slot, hvis Murmasser aldeles dominerede den daværende Hovedstad, fuldendtes hermed Billedet af Rigets Statsord­ ning: Bibliotheket og Kancelliet sluttede sig som Udhuse til den mægtige Kongebolig; den tidligere uanselige Løngang afløstes af en hel Slotsfløj, hvis Kongeetage laae i Højde med hine Bygningers Tag. Paa dette Grundlag holdt de senere Forandringer og Udvidelser sig i alt væ­ senligt igjennem et helt Aarhundrede. Allerede Kong Kristian VI. tog Dronning Anna Sofies Ejendom ved Siden af Kancellibygningen i Brug for Administrationen. Aaret efter hendes Forvisning fra Hoffet toges den til Posthus, og da der 1735 oprettedes et nyt »Økonomi- og Kommerce-Kollegium«, fik det anvist Bolig i Sidebygningen. Atter nogle faa Aar efter (1741) udvidedes denne helt over til Provianthuset og optog det hele General-Postamt, medens Forhuset indrettedes til Landetatens General-Kommis­ sariat. Da senere Krigskancelliet forenedes med dette til et »Generalitets- og Kommis­ sariats-Kollegium«, samledes det i denne Gaard, medens Kommerce-Kollegiet, der sam­ tidig forenedes med det af Rentekammeret udskilte General-Toldkammer flyttede ind i Kancellibygningen. Søetatens Kommissariat var imidlertid paa samme Maade bleven forenet med Admiralitetet i dettes Hus ved Holmens Kirke.