S_Betænkning

Bilag li*

31

stjerne vilde optage en Katalog over dem, som saa Videnskabernes Selskab skulde udgive. Endelig var en stor Del af Malerierne afgivne til det nye Galleri i Løngangen. Nu fattede Guldberg den Plan at danne et Mønt- og Medaljekabinet paa Rosenborg, baade af de nordiske og fremmede Mønter, og det overdroges til Wiede- welt at indrette et passende Lokale til det, medens samtidig Georg Zoega sendtes udenlands for at forberede sig til at overtage dets Bestyrelse. Først i Efteraaret 1784 blev den nye Lejlighed, bestaaende af to Værelser, færdig; men Zoega havde samtidig opgivet at vende tilbage til sit Fædreland, og først da Ramus ved Aar- hundredets Udgang fik Ansættelse ved Kabinettet, kom det til sin R.et som historisk og videnskabelig Samling*). Bibliothekbygningens Udvidelse fandt selvfølgelig Sted imod Vest, ned imod Tøjhuset. Der var her et Mellemrum mellem de to store Bygninger paa 331/2 Alen; en Løngang med Underkjørsel, hvilende paa Pæle, forbandt Tøjhusets Loft med en Bindingsværks Bygning, som paa dette Sted laa op imod Bibliotheket. Ved kongl. Resolution af 15 . April 1738 var der bevilget 479 Rdlr. til at forny denne Løngangs­ bygning, som forneden var 21 , foroven 28 Alen lang**). Den yderligere Forbindelse med Slottet var samtidig gjort nærmere ved Opførelsen af Løngangen over de høje Portbuer mellem Kavallergaarden paa den ene, Ridebanen og Tøjhusgade paa den anden Side. Et Fag Vinduer var derved bleven lukket i alle tre Etager. Overslagene til Forbindelsesbygningen beløb sig til henved 20,000 Rdlr., men nedbragtes til godt 15,000 ( 48,000 Kroner); der skulde herfor ikke blot opføres og indrettes en Husmasse paa 33V2 Alens Længde, 21 Alens Dybde og 3 Etagers Højde, men hele den ældre Bygning skulde tillige underkastes en gjennemgribende Reparation. Alle Vinduerne i Bibliotheket skulde saaledes laves om for at kunne give mere Lys; istedenfor 6 Rammer i hver Karm med smaa Ruder sattes der 4 med store Ruder; det beregnedes, at Lysfanget derved vilde vinde henved 4 Kvadratalen. Bygningsarbejderne udførtes i Aarene 1781—85 efter Harsdorfs Plan og under Tilsyn af Bygningsinspektør Zuber. Bibliotheket vandt herved to Sale paa 29 X 18 Alens Størrelse, af hvilke den øverste, i Konstkammer-Etagen, blev bestemt til nordisk Literatur. Ved samme Lejlighed blev det gamle Statsraadsværelse i Husets østlige Gavl aabnet og bestemt til Haandskriftsamling, medens det tilsvarende i den vestlige Gavl, det senere Udlaanskontor, fik en Kakkelovn og saaledes indrettedes til stadigt Vinterbrug. Stueetagen maatte overlades til Militæretaten for at opnaa dens Samtykke til Sammenbygningen med Tøjhuset***). *) G. Molbech, Videnskabernes Selskabs Historie, S. 23. Genealogisk Arkiv, S. 297. Konstkammer- inventar af 1775, S. 1, 16, 273 (Kongerigets Arkiv). A. D. Jørgensen, Georg Zoega, S. 65, 84, 179 (med Kildeangivelserne). **) Dokumenter og Tegning ved Kbhvns. Kontor 1738, Nr. 328. ***) Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek, 208 f.