S_Betænkning

Bilag 11

.

3 3

dorfske Sal i Konstkammeretagen. Her indrettedes der nu en Læsesal for besøgende, og en Del af Løngangen fra Bibliotheket til Slottets Mezzanin, som netop udmundede her, toges til Bogsal.. Denne er ialt 65 Alen lang og 13 V 2 Alen bred og repræsenterer altsaa en ikke ubetydelig Forøgelse i Rum; men den var i mange Aar baade fugtig og mørk. Bibliothekaren, den fortjente Moldenhawer, omgikkes derfor allerede nu med den Tanke helt at faa Konstkamret flyttet ud af Bygningen; men denne Foranstaltning lod dog endnu vente paa sig en hel Menneskealder*). Den 4 . Maj 1803 nedsattes der en Kommission „angaaende Slottets og et Raad- og Domhus’s Opbyggelse“ , under Forsæde af Statsministeren C. D. F. Reventlov; deres Bygmester var Professor Hansen. I det nye Raad- og Domhus fik den imidlertid til „Lands-Overret“ udvidede „Hof- og Stadsret“ sine Lokaler, og den 19 Oktober 1815 resolverede Kongen, at dens hidtilværende Gaard paa Østergade skulde bruges til forskjellige Fabrikanlæg, en Bestemmelse, som dog kort efter, den 12 . Januar 1816 , tilbagekaldtes. Hvad Slotsbygningen angaar, da fik den endnu ingen umiddelbar Interesse for de her behandlede Institutioners Lokalhistorie, uden for saa vidt som Højesteret igjen fik sin Festsal i den sydlige Hovedfløj, medens i Mellemtiden Rettens højtidelige Aabning havde fundet Sted paa Rosenborg. Den 29 November 1828 reskriberede Kongen til Bygningskommissionen, at han ønskede at se Arbejderne ved denne Sal fremmede saa meget, at Rettens højtidelige Aabning kunde finde Sted her i det følgende Aars Marts Maaned. Salen, som bekjendt den nuværende Folketingssal, kom i det nye Slot til at ligge i Stuen, ikke som forhen i Kongeetagen**) Rettens daglige Lokaler fandtes derimod efter Branden ikke mere paa Kristians- borg, men i det saakaldte Prinsens Palæ, eller Palæet i Kalleboderne, en Bygning, som fra denne Tid af spiller en betydningsfuld Rolle især i vore Samlingers Historie. Den rige Kjøbmand Vigand Mikkelbecher, Kongens Kjældermester, havde i Kalleboderne eller Fredriksholm, som dette fra Stranden indvundne Kvarter ogsaa kaldtes, ladet opfylde og bebygge forskjellige store Grunde, saaledes at endog Ny Vestergade i daglig Tale kaldtes Vigandsgade. I Stormgade ejede han ligeledes en Gaard, som fordum havde tilhørt Hans Schak; her var der indrettet et reformert Kapel, og Dronning Charlotte Amalies Hofpræst Dr. Muschulus boede i samme Gade i et Sted, som tilhørte Dronningen***). Da Kong Fredrik IV lod en stor Del af Slottet nedbryde for at opføre det fra nyt af, kjøbte han først Vigands store Gaard ud til Kanalen tilligemed Nabo- gaarden, og lod her et Palæ opføre til midlertidig Bolig for Hoffet. Senere overlodes det til Kronprinsen, efter hvem det fra nu af i Reglen opkaldtes. Ved denne Lejlighed udvidedes Sidefløjen til Ny Vestergade til sin nuværende Længde. Da endel Aar efter den unge Kronprins (Fredrik V) efter sit Giftermaal skulde indrettes sammesteds,

*) Werlauff, Kgl. Bibliotheks Historie, S. 290 f., 298. **) Slotsbygningskommissionens Arkiv (i Kongerigets Arkiv). Sterm, S. 518. ***) Kbhvns. Dipi. III, 693 f., 790. Slotsinventaret har Kapellet i Vigands Hus.

c