S_Betænkning

10 Samtidig toges det store Provianthus fuldstændig i Brug for Administra­ tionen. Om trent de 3 Femtedele vare efterbaanden bleven optagne af Statens Arkiver, Resten indrettedes nu til Kontorer og Tegnestuer for den betydelig udvidede General­ stab, som ogsaa kom til at indtage en Del af det slesvigske Ministeriums tidligere Lo­ kaler. Forhen havde Staben ejet en Gaard i Amaliegade, ligesom den en Tid havde været anbragt i Kommandantboligen i Kastellet og i det forhenværende Kadetakademi. I Aaret 1874 optoges endelig Centralbestyrelsen for Statens hele Post-, Telegrat- og Jernbanevæsen i Indenrigsministeriet og fik anvist Plads i Kancellibygningen. Statens Samlinger have ligeledes maattet nøjes med meget beskedne Udvidelser, og deres Anbringelse nu er saa langt fra at være bedre eller formaalstjenligere end forhen, at tværtimod det modsatte med største Føje vil kunne paastaas. Det store kongelige Bibliothek har saaledes vel i Aaret 1862 fra Militæretaten faaet overdraget Bygningens nederste Etage, men denne udgjør med sine daarlige Lysforhold og sin fugtige Luft den ubetinget sletteste Del af Lokalet, og svarer heller ikke i Omfang (om trent XU af samtlige Lokaler) paa langt nær til den Tilvæxt, som Bogsamlingen siden Erhvervelsen af Konstkammeretagen har erholdt (fra 300,000 i 1816 til 500,000 Bind for Tiden). Ved den kongelige Kundgjørelse angaaende Civillisten (af 30. Maj 1849) be­ stemtes Prinsens Palæ, som hidtil væsenlig havde været anvendt til private Lejligheder, til Opbevaringssted for Statens Samlinger og Musæer, medens Gaarden i Dronningens Tværgade skulde fraflyttes. Der hengik dog flere Aar, før den saaledes paatænkte Ordning kunde træde i Kraft, og Trangen til ogsaa paa andre Steder at vinde Plads gjorde sig samtidig saa stæ rkt gjældende, at de oprindelige Samlinger under deres hurtige Udvikling snart stod ved Grænserne for enhver Udvidelse. Foruden Konst- musæet i Dronningens Tværgade optoges nemlig faa Aar efter det store oldnordiske Musæum fra Kristiansborg Slot, hvor det tilsidst havde optaget 18 Værelser; Kobber­ stiksamlingen flyttedes hertil fra Bibliotheket, Møntsamlingen fra Rosenborg. Nogen Ombygning eller blot nogen gjennemgribende Omdannelse af Palæet blev ikke foretagen og vilde neppe heller have kunnet foretages, da Bygningen i hele sit Anlæg er saa for­ ældet og saa lidetskikket til sit Brug som vel muligt. Naar derfor nu, som det formentlig af det følgende vil fremgaa med fuld Klar­ hed, den forhaanden værende Plads overalt er utilbørlig ringe og Bygningsforholdene i det Hele lidet tilfredsstillende, saa er Grunden den, at Udviklingen i den Menneskealder, som er hengaaet siden Statsforandringen 1848—49, har været saa stor og gjennem­ gribende paa alle Omraader og særlig for alle Hovedstadens Forhold, at selv langt kraftigere Forholdsregler end de her antydede vilde have været utilstrækkelige til at holde Skridt med den. Selv om Pladsen nu havde været tilstede i rigeligere Maal eller overalt vilde kunr.e skaffes tilveje ved simple Udvidelser og Tilbygninger,hvad ingenlunde er Tilfældet, saa vilde vor Tid dog neppe ret længe føle sig tilfredsstillet ved hele den Maade, hvorpaa de offenlige Institutioner nu ere til Huse. Hvad der i den Henseende for Menneskealdere siden kunde være anseligt og endnu i 1848 kunde synes værdigt, staar nu ikke mere i noget passende Forhold til Landets Velstand og