S_Betænkning

14 Statens Arkiver danne et naturligt Mellemled mellem Regeringsinstitutionerne og de egenlig videnskabelige Samlinger. Paa den ene Side yde de Administrationen en væsenlig Hjælp i dens daglige Arbejde og maa derfor nødvendigvis have deres Plads i dens umiddelbare Nærhed; paa den anden Side danne de en meget omfangsrig videnskabelig Samling, den vigtigste Kilde for vor nationale Historiegranskning saavel som for Afgjørelsen af mangfoldige Retsspørgsmaal, og de bør derfor være tilgænge­ lige for Offenligheden i videst mulige Omfang. Vor Historie har i Tidens Løb lidt uerstattelige Tab ved Arkivernes Vanrøgt, ved Ligegyldighed for de i dem opbevarede Skatte,, utidig Sparsommelighed i Tilveje­ bringelsen af Lokaler, Uforstand og Uagtsomhed i Maaden at opbevare dem paa. Derimod have Rigets Arkiver paa enkelte Undtagelser nær heldigvis været forskaanede for større Udsvaader, der paa saa mange andre Steder have været skæbnesvangre for disse let ødelagte Sager. Kjøbenhavns Raadstuearkiv, de betydelige Arkiver i Viborg og mangfoldige andre større og mindre Samlinger paa Slotte og Herregaarde, i Kirker og Kjøbstæder ere i Aarenes Løb bievne et Rov for Luerne, medens andre ere bievne bortførte som Krigsbytte og spredte for alle Vinde. Det er en Selvfølge, at vi samtidig med at stanse tidligere Tiders hensynsløse Kassationer og samtidig med at sammensmelte og ordne vore Arkiver til et let over­ skueligt Hele, maa være betænkte paa at sikre dem for de Farer, som saa øjensynligt true dem fra denne Side. Der maa ikke blot skaffes P lads, men denne maa være sikret mod Ulykkestilfælde, saavidt menneskelig Forsynlighed tilsteder. De nuværende Forhold ere i den Henseende uforsvarlige og staa i en be­ drøvelig Modsætning til hvad Kong Frederik IV. for over 160 Aar siden satte i Værk. Han bestemte, som vi have seet, den store Kancellibygnings Stue og en egen Bygning til Opbevaring af de kongelige Arkiver, og alle disse Lokaler vare opførte med Sten­ hvælvinger. Efterhaanden som Masserne imidlertid voxede, kunde disse Hvælvinger ikke rumme dem; man begyndte derfor paa at kassere af de ældre, for Historien værdifuldeste Rækker, idet Hovedhensynet m aatte blive det, at bevare hvad Administratio­ nen fremdeles kunde have Brug for. Da Kassationerne ikke mere ret vel kunde holde Skridt med Tilvæxten, fyldtes Lofter ogKjældere med Arkivalier, og det ikke blot i Kolle- giebygningerne, men ogsaa paa Børsen, paa Holmen, i Slotsholmens Vagtbygning o. s. v. F ra 1832 begyndte man dernæst, som forhen omtalt, at optage Provianthusets store Rum til Arkiver, og dette er siden den Tid bleven fortsat, indtil nu over Halvdelen af dets E tager, deriblandt først og fremmest hele den hvælvede Stue, og en stor Del af dets Lofter ere tagne i Brug. For Tiden opbevares saaledes kun om trent Halv­ delen af vore Arkiver i Stenhvælvinger, saaledes som af Kong Frederik IV. bestemt, medens store Mængder af dem henligge paa brandfarlige Lofter eller ere magasinerede i udstrakte Etager, fra hvilke det under en paakommende Ulykke ikke vil være muligt at redde dem; nogle ere endog til sin Tid for at undgaa Brandfare anbragte i en fugtig Kjælder. Kommissionen maa ansee det for sin Opgave at foreslaa Midler til fra Grunden at forbedre denne Tingenes Tilstand. De nu under en fælles Bestyrelse samlede Arkiver, (det vordende Rigsarkiv),