S_Betænkning

16 Dertil vil endvidere komme en hel Række Afleveringer fra andre mindre Ar­ kiver, saaledes især fra Domstolene og muligvis en Gang i Tiden Rigsdagen. End­ videre vil det neppe kunne undgaas, at de lokale Embedsarkiver fra en Del af Landet, f. Ex. Sjællands Stift, ville blive henviste til Aflevering umiddelbart til Rigsarkivet, selv om man vil gaa ud fra, at der vil blive oprettet Provinsarkiver for de andre Landsdele. Hvor stor den herved foraarsagede Tilvæxt vil blive er det vistnok van­ skeligt at sige nogt bestemt om , men at den ikke vil blive ringe, kan i alle Til­ fælde forudsees. Det vil let skønnes, at der saaledes udkræves megen Plads for at fyldestgjøre de Krav, som Statens Arkivvæsen med Rette maa stille. En Fortsættelse af den næ r­ værende Tilstand vil paa en uforsvarlig Maade hindre al Fremgang i dets F rugtbar- gjørelse for Videnskaben, enhver virkelig Organisation af dets mangeartede Indhold. Med Hensyn til det s t o r e k o n g e lig e B i b l i o t h e k er der alt i det Fore- gaaende henpeget paa Misforholdet i Bogsamlingens og Lokalernes Tilvæxt i dette Aårhundrede. I Aaret 1786, efter Tilbygningen ned imod Tøjhuset, hvis to Etager begge indrømmedes Bibliotheket, talte dette omtrent 100,000 Bind, men alt 8 Aar efter var det ved flere betydelige Erhvervelser steget til det dobbelte Antal. Der paafulgte der­ efter en Udvidelse ind igjennem Slottets sydlige Løngang, men medens denne dog kun svarede til omtrent 1ie af de ældre Lokaler, oplevede Bogsamlingen, som yderligere havde m aattet afgive Plads til den offenlige Læsesal, her en Forøgelse til 300,000 Bind (1816). I de følgende Aar erhvervedes nu hele Konstkammeretagen (1827) og i Aaret 1862 Tøjhusetagen, medens Bogmassen voxede til 500,000 Bind. Sammenlignet med Forholdet for 100 Aar siden, stiller det sig saaledes, at det 5dohbelte Antal Bøger nu er opstillet paa en neppe 3 Gange saa stor Plads. Dertil kommer, at flere af de nye Erhvervelser ere af ulige ringere Værd end det oprindelige lyse øg luftige Lokale i Bygningens Hovedetage. Især er Tøjhusetagen saa fugtig, at Bøgerne i Tidens Løb utvivlsomt ville tage Skade af at være opstillede her. Medens saaledes Bogsalene ere overfyldte, ere Arbejdssalene det i en endnu højere Grad. Udlaansværelset, der oprindelig var bestemt til Bibliothekarens og enkelte Videnskabsmænds Læsestue, er nu Kontor for en halv Snes Embedsmænd og Funktionærer, medens samtidig hele Udlaanet her besørges. At anbringe flere er bleven en fysisk Umulighed og allerede af den Grund maa Bibliotheket give Afkald paa med den tilbørlige Kraft at drive paa de mangfoldige højst ønskelige Arbejder, som ikke uden Skade for Bogsamlingens fulde Frugtbargjørelse kunne opsættes fra Aar til Aar. Hvad den offenlige Læsesal angaar, da er dens Mangler jo almen bekjendte. Den aabnedes i sin nuværende Skikkelse (i en Størrelse af 187 D°) for 56 Aar siden (Januar 1827) og det er derfor intet Under, at den nu kun meget ufuldkommen svarer til sin Bestemmelse. Lys er der ikke meget af, enkelte Pladser ere endog næsten ubrugelige, Luften er som oftest meget slet, til sine Tider saa uren, at Opholdet i den bliver ligefrem utaaleligt. — Mangelen ved disse Lokaliteter er vistnok en Hovedgrund