S_Betænkning

48

bygning og dernæst indrettes ministerielle Kontorer i den nuværende Bibliothek- og Arkivbygning, for saa a t kunne nedrive de nævnte Bygningskomplexer ved Kristians- gade og Slotsholmsgade og dersteds opføre den ny Rigsdagsbygning. Spørgsmaalet blev da, hvor Arkivet og Bibliotheket skulde lægges, og her fremkommer paa naturlig Maade den Tanke, om det ikke vilde være tidssvarende, at Militæretaten flyttedes bort fra Arsenalet og at man da benyttede det store Areal, som herved indvandtes, til herpaa at opføre de ny Bygninger. Ved at overveje Sagen set fra dette Synspunkt har jeg udkastet forskjellige Planer, der vise, at bibeholdes og udvides de nuværende Regeringsbygninger, hvor de ere, kun med de Forbedringer og Udvidelser, som Nutiden uafviselig fordrer, saasom Korridorer, Trappeforbindelser sam t mere planmæssig Ordning og Arrondering af de enkelte Ministeriers Beliggenhed og Omraade, bevares Arkivet i Proviantgaardens Ho­ vedlænge, og tænkes Udvidelsen i Fremtiden at skulle gaa ind over den nuværende Bibliothekbygning, da kan der blive Plads til en ny Bygning til Rigsdagen og Biblio­ theket paa de fri Arealer, der kunne indvindes ved at inddrage Tøjhusets Areal til det nævnte Brug. Om ogsaa Nationalmusæet eller Billedgaleriet kunde tænkes opført der­ steds, det afhænger af i hvor stort Omfang man vil opgive det Bestaaende og hvilke Fordringer man vil stille for Nybygningerne. Men alle disse Planer forudsætte, at mindst Tøjhuset flyttes. Da dette Spørgsmaal imidlertid fordrer særlig Overvejelse fra anden Side og vistnok ogsaa træder i Forhold til Gjennemførelsen af mange andre store P laner, saa skal jeg her ikke gaa ud over de Antydninger, som jeg i Oven- staaende har fremsat. Jeg har kun her villet paapege de forskjellige Maader, hvor- paa den kombinerede Opgave kan tænkes løst, og hvor Udgangspunktet var at skaffe en tidssvarende Rigsdagsbygning, beliggende paa Slotsholmen i bekvem Forbindelse med Regeringsbygningerne, paa samme Tid som der blev skaffet Plads til et nyt Bi­ bliothek, et Rigs-Arkiv og, om muligt, en Malerisamling eller et Nationalmusæum. Idet jeg fremsender ovenstaaende Udtalelser, tro r jeg at burde tilføje, at det er en Selvfølge at jeg ved Udarbejdelsen af alle disse Planer har m aattet nedsætte de Fordringer, der ere angivne i det Foregaaende; dels ere vore Forhold forholdsvis smaa og dels er Byggepladsen saaledes, at dette ogsaa maa virke modificerende med Hensyn til den monumentale Del af Opgaven.« Endvidere h^r medundertegnede Musæumsdirektør, K a m m e r h e r r e W o r s a a e fremsat følgende Bemærkninger: »Om en M u sæ u m s b y g n in g paa Exercerpladsen ved Rosenborg Slot«. »De arkæologiske og historiske Musæer rundtom i Europa fremtræde mere og mere i en ny, saavel indre som ydre Skikkelse. Medens de tidligere nærmest betragtedes som Hjælpemidler for Videnskabs- mænd eller dog for de mere dannede Klasser ved Studiet af den klassiske Oldtid og af Konstens Historie, er det under Nutidens friere nationale og industrielle Rørelser blevet almindelig erkjendt, at de tillige skulle ligesom levendegjøre Menneskeslægtens Kulturhistorie i det Hele og ved Siden deraf den hos hvert Folk især foregaaede grad­