S_Betænkning

56 Bibliotheker af den Art som det herværende store kongelige have skudt Bøger ud. Da Bøgerne fornemmelig tilvejebringes ved Kjøb og vælges med Kritik og med Omhu, maa det betragtes som en urigtig Handling og som et pekuniært Tab, at fjærne hvad der en Gang er erhvervet. Desuden maa det erindres, at alle Bibliotheker, navnlig de store, som i Reglen ere de bedst ordnede, supplere hverandre. Det har saaledes ikke sjelden været Tilfælde, at fremmede Videnskabsmænd i det st. kgl. Bibliothek i Kjø- benhavn have fundet Bøger, som de forgjæves have søgt efter i deres Fædreland. Netop her træder Bibliothekets Rolle frem som Bogmusæum, som det Sted, hvor Bø­ gerne opbevares og gjemmes for de kommende Tider. Spørgsmaalet er ogsaa fremsat saaledes, om det kan antages, at der i Tidens Løb kan afgives af den danske Literatur Bøger og Skrifter, som kun have liden Be­ tydning, f. Ex. Romaner, Smaaskrifter. Hertil maa svares, at dette næppe nogensinde vil ske. Det er en Stats-Maxime i Danmark, a t Landets Literatur skal opbevares, og denne Maxime skriver sig fra det kgl. Reskript af 17. Juli 1697. Dette Reskript er flere Gange bleven ændret, sidste Gang ved Forordningen af 20. Januar 1832. I Kan­ celli-Kollegiets Motiver til at give Loven den Form , som den fik i det nævnte Aar, hedder det: »Det kgl. Bibliotheks Bestemmelse kræver at samle og for Eftertiden op­ bevare en fuldstændig Samling af A lt, hvad der i mest udstrakt Betydning kan siges at udgiøre de danske Staters L iteratur i ældre og nyere Tider. Uagtet Adskilligt heraf for Øieblikket synes ubetydeligt, kan det dog for den kommende Tid have histo­ risk, statistisk eller anden Interesse.« De Fordringer, denne Bibliothekets Bestemmelse kræver, ere stedse bievne efterkomne, og det vilde være i højeste Grad beklageligt, eller rettere uforsvarligt, hvis det samme ikke ogsaa i Eftertiden skulde blive Tilfældet. Det fortjener at fremhæves, at i Lande, hvor der ingen Forpligtelse er til at aflevere Tryksager til Statens Hoved-Bibliothek, er Landets L iteratur ikke bevaret og tilgjængelig, hvorfor Klager lyde over, at Forholdet er saaledes, og Forsøg gjøres paa, underhaanden at faa Hullerne udfyldte (saaledes 1872 ved et Cirkulære fra Bibliothekaren ved Universitetsbibliotheket i Kristiania, til Bladudgiverne i Norge). Kun i faa Lande, hvor en saadan Forpligtelse har været i Kraft, er den bleven afskaffet. I Kongeriget Sachsen skete det 1870; men i Aaret 1879 anmodede Direktionen for det kgl. Biblio­ thek i Dresden offenlig om*), at man vilde indsende til Bibliotheket Tryksager som Lokalblade, Adressekalendere, Forenings-Statut er, Festprogrammer, Lejlighedsdigte o. L., altsaa netop Ting, »som for Øjeblikket synes ubetydelige, men dog for den kom­ mende Tid kan have historisk eller anden Interesse«. For nogle Aar siden var der i den tydske Rigsdag en Forhandling om dette samme Spørgsmaal**); et Forslag om at afskaffe Pligtexemplarerne forkastedes, vægtige Stemmer havde udtalt sig netop i den Aand og i den Retning, i hvilken den danske Lovs Bestemmelse gaar om Opbevarin*) 0 . Richter, Ein Nothstand bei den sächsischen Bibliotheken. Dresden 1879. E. W. Förste­

mann, Mittheil, aus der Verwaltung d. kön. öffentl. Bibliothek zu Dresden, 1876—80, Dresd. 1881, S. 21 ff. **) Stenogr. Berichte über die Verhandlungen des deutschen Reichstages, 1874, I, S. 504—12; II, S. 1247; III, S. 275.