S_Betænkning

57 gen af Alt trykt, som kan henføres til Begrebet Literatur i videste Forstand. I Aaret 1881 er der indgivet et Andragende til det tydske Riges Kantsler om at oprette et tydsk Nationalbibliothek i Forbindelse med det kongelige Bibliothek i Berlin, og Grund­ tanken er atter den samme, som saalænge har været den ledende i Danmark*). Det tør altsaa fastholdes, at de nu gjældende Bestemmelser om at opbevare den danske Literaturs Frembringelser i videst Forstand, som have snart to Aarhun- dreders Hævd, i en meget lang Fremtid ikke ville blive opgivne. I det Hele taget kan det siges, at i Danmark Tendensen ikke gaar i Retning af at formindske de to store Bibliotheker, det store kgl. Bibliothek og Universitets- Bibliotheket. Tendensen gaar i Retning af at forøge dem, men at ophæve eller for­ mindske Special-Bibliothekerne. Universitets-Bibliotheket har i nyere Tider optaget eller forenet med sig: Kommunitets-Bibliotheket, Pastoralseminariets Bøger, den poly­ tekniske Lære-Anstalts Bibliothek, det Glassenske Bibliothek. Det store kongelige Bibliothek modtager jævnlig større eller mindre Forøgelser ved Bøger, der udskydes fra Rigsdagens eller Ministeriernes Bibliotheker. Det kgl. Videnskabernes Selskab af­ giver alle de Skrifter, det modtager, til Universitetsbibliotheket, det kgl. nordiske Old- skriftselskab afgiver aarlig en stor Del af de Skrifter, det modtager, til det store kgl. Bibliothek. Forholdet maa altsaa siges at være det, at Staten har et Par store Hoveddepoter til Opbevaring af Bøger, som fortjene at bevares, medens de mindre Depoter holdes mere å jour og fjærne det, som kan antages at have tabt den øje­ blikkelige Interesse, men som dog altid vil beholde en historisk Betydning. De to nævnte store Bibliotheker supplere hinanden, idet Anskaffelsen af Literaturen fra de fremmede Lande sker efter Bestemmelser, udtalte i en Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 18 . Juni 1849 **), som støtter sig paa en Biblio- theks-Kommissions-Betænkning af 10 . November 1848 , hvilken nu i en lang Aarrække er ført videre i Praxis, saaledes, at Universitetsbibliotheket som Hovedsag sørger for Fakultetsstudiet og Studiet af de exakte Videnskaber, det store kongelige Bibliothek som Hovedsag sørger for de humanistiske Fag, som Historie, Literatur o. s. v ., idet dog begge Bibliotheker bestandig møde hinanden i disse forskjellige Retninger. Altsaa, der maa tænkes paa, at en ny Bygning til det store kongelige Biblio­ thek skal kunne rumme dobbelt saa stort et Antal Bøger, som der nu findes i det, helst et endnu større Antal. Ved Bibliotheker, som aarlig forøges aldeles regelmæssig, kan Pladsen til det Nye beregnes paa en sikrere Maade end ved Musæer og Gallerier, hvor Forøgelsen vel sker aarlig, men dog med Spring, foranlediget af den noget mere tilfældige Maade, paa hvilken de nye Sager komme frem og tilbydes. Der er gjort Forsøg paa at udfinde, hvor megen Plads det store kgl. Bibliothek nu aarlig tager i Brug, og det har vist sig, at der aarlig maa kunne disponeres over 150 Alen tomt Hylderum til de regelmæssig indgaaende Bøger.

*) Petzholdt, Anzeiger für Bibliographie u. Bibliothekswissenschaft, 1881, S. 161—64; 227—31. **) Linde, Meddelelser ang. Kjøbenhavns Universitet etc. 1849—56. Kbhvn. 1860, S. 670—76.