S_Betænkning

58 Det vil være meget naturligt, hvis man søger at finde et brugbart Mønster i en ny opført stor Bibliotheks-Bygning i et fremmed Land, som kan efterfølges her i Kjøbenhavn. Men der er ikke opført nogen Bygning fra Nyt af til et Bibliothek saa stort som det, her er Tale om. Som oftest er der føjet Tilbygninger til ældre Biblio- theker (saaledes i London ved British Museum, i Paris ved Bibliothèque nationale, i Göttingen). Er der bygget et helt nyt Bibliothek, da er det beregnet til en mindre Samling Bøger. Det kongelige Bibliothek i Stockholm, hvortil Tegningen er udført af Arkitekt F. G. A. Dahl efter et Udkast af Bibliothekar G. E. Klemming, blev taget i Brug i Januar 1878 , det talte da omtrent 200,000 Bind (1879 findes Tallet sat til 223,000 Bind), det er beregnet paa at kunne strække til i 80—100 Aar. Det nye Universitets-Bibliothek i Wien, hvortil Planen er lagt af Arkitekt Heinrich von Fer­ stel, er beregnet paa at skulle rumme 500,000 Bind. Der tænkes, saavidt vides, paa at skaffe det kongelige Bibliothek i Berlin (det er nu mindst 700,000 Bind stort) en ny Bygning, men Planerne dertil ere endnu ikke bekjendte, mulig vil det kun blive Tilbygninger til de nu i Brug værende Bygninger. Det er saaledes ikke muligt, at anvende et givet helt Mønster; man maa laane Elementer fra flere Steder og afpasse dem efter vore Forhold. Opførelsen af en Bygning til et stort Bibliothek er naturligvis underkastet mange af de samme Hensyn som Opførelsen af andre store Bygninger: Byggegrundens Størrelse og Form, Pengesummen, for hvilken der skal bygges, hvortil kommer Hen­ syn til Bøgernes Mængde og Bibliothekets Benyttelse. Men hertil kommer et vigtigt Hensyn, nemlig Hensynet til Bibliothekets Ordning. Hvormeget der end til nye Byg­ ninger til Bibliotheker kan laanes andenstedsfra, saa vil der dog blive meget tilbage, som maa indrettes efter det enkelte Bibliotheks Tarv. Bibliothekarens Ønsker og Op­ findsomheden hos ham maa arbejde sammen med Arkitektens Iagttagelses- og Op­ fattelsesevne, Opfindsomhed og Snille. Kommer man ind i et hvilketsomhelst Biblio­ thek, findes som det Fælles for dem alle, at Bøgerne staa opstillede paa Hylderi Reoler: Oktaver, Kvarter, Folianter, hvert Format for sig eller blandede imellem hverandre. Men den Maade, paa hvilken de enkelte Bøger slutte sig til hverandre, og det Arbejde der er gaaet forud, før Bogen er stillet paa sin Plads i Hylden, kan være meget for- skjelligt, ligesom ogsaa den Maade, der maa arbejdes paa, for at udfinde, om en for­ langt Bog er i Bibliotheket, og den Maade, paa hvilken den hentes frem, kan være meget forskjellig. Det er en af Aarsagerne, hvorfor det er forbundet med Vanskelig­ hed for en Bibliotheksmand at vurdere det gode ved Indretningen i et fremmed Biblio­ thek, thi det er nødvendigt at kjende Arbejdets Gang og Fordeling i alle dets Enkelt­ heder, men den Kundskab er det ikke let at erhverve sig. Nu haves der tilvisse mange Exempler paa, at Bibliotheker nogenlunde tilfredsstillende løse deres Opgaver under højst uheldige Betingelser; men denne Erfaring maa ikke lægge Hindringer i Vejen for, at søge at tilvejebringe Forhold i en ny Bygning, som maa kunne siges at være saa heldige som muligt. Man ser nu ofte den Grundsætning udtalt, at Bibliothekets Læsesal bør ligge saa centralt som muligt. Denne Tanke har noget meget smukt ved sig. Opfattelsen