S_Betænkning

Bilag 11. skjønt Kong Kristian IV endnu som bekjendt havde indrettet et særligt Kancelli paa Fredriksborg*). Kjøbenhavns Slot dannedes af en Kreds af temmelig forskelligartede Bygninger, omgivne af en Grav. Over denne førte en Bro, mellem en ydre og en indre Portbygning; Grunden til den første fandtes paa det Sted, hvor Kong Fredrik VH’s Statue nu staar. Efter at være kommen gjennem den indre Port havde man det Blaa Taarn tilhøjre og lige ved Siden af det en gammel grundmuret Bygning som forbandt Taarnet med den nordlige Længe, i hvilken Riddersalen fandtes; denne Bygning var det „gamle Kancelli“ **). Kancellibygningens høje Tag naaede end ikke op i Højde med Blaataarns Mur­ værk, som det støttede sig til; den havde to Etager, en lav hvælvet Stue og en høj Sal, begge med fire Fag Vinduer ud til Slotsgaarden, Salen desuden med Vinduer udad til Graven og over imod Byen. Paa Salen fandtes i Kong Kristian IV’s tidligere Aar i tvende adskilte Rum de to Kancellier; i Stuen samledes Rigens Raad med Hof­ mesteren. I Kongefløjen syd for Taarnet fandtes derimod de „Hvælvinger“, der omtales som Gjemmesteder for Rigens Breve og Pengeskatte. Nedlæggelsen af Breve og andre Arkivalier saavel som af Penge og Klenodjer i aflaasede Skrin i et „Brev- kammmer“, „Drejekammer“ eller „Penningekammer“ („Himmerige“), paa Slotte eller i Kirkebygninger, var dengang almindelig. Samtidig fandtes Rentekammeret paa Salen over Toldboden, den saakaldte Renteribygning. Denne laa foran Slottet ved Havnens gamle Indløb, omtrent overfor nuværende Boldhusgade, tilvenstre for Slottets ydre Port. Den var bygget umiddelbart ud til Vandet og havde en lille Landgangsbro. Paa dette Sted fandtes der fra Arilds Tid en Bom, som om Natten lukkede for Havnen og ved hvilken Skibene maatte betale Told***). I Kong Kristian IV’s Tid flyttedes Toldboden længere ud; den siges en Tid at have været i nuværende Holmens Kirke og fandtes senere tilligemed Havnens Bom paa den sydøstlige Side af Holmen (over til „Amager Blokhus“). I Aaret 1622 flyttede derpaa Kancellierne ud i Toldbodens gamle Lokale, som ombyggedes til sit nye Brug****). Ved denne Forandring blev det gamle Hus ved Havnens Indløb en fuldstændig Regeringsbygning. Medens Salen optoges af Rentekammeret og dets forskjellige Kon­ torer, fandtes de to Kancellier og Rigsraadets Raadstue underneden. Det hedder derom i Jens Lavridsen Wolfs bekendte Bog (fra 1654 ): „Strax udenfor Slottet er Raad- *) Hist. Tidsskr. IV, 583. Friis, Bygningshist. S. 253. Kristian IV ’s Breve 1636— 40, S. 174, 194, 216. **) Se Billedet foran i Eleonore Kristines Jammersminde, og Planerne lios F. R. Friis, Samlinger til dansk Bygnings- og Konsthistorie, S. 178 f. Bricka og Fridericia, Kong Kr. 4 Breve, 1632— 35, S. 242, 356. At Stuen var hvælvet ses af Rigens Regnskab 1601, da en Trappegang blev brudt igjennem Hvælvingen (Kongerigets Arkiv). ***) Troels Lund, Danm. Hist. 111, 195 ff. Origines Hafnienses, S. 34. S. B. Smith, Eleonore Kristines Jammersminde, 2. Udg., S. 26: »Baaden lagde an ved den liden Bro, som er ved Renteriet«. J. L. Wolf, Encomion regni Daniæ S. 161. N. D. Mag. Il, 212. *•**) Rigens Udgiftsregnskab 1622— 23: Bygningshaandværkernes Afregninger (Maleren skal »staffere endel Gemakker« under Rentekammeret; der foretages Stenhuggerarbejder; det »nye Kancelli« omtales; Væggene i »Raadstuen og det danske Kancelli under Rentekammeret« beklædes med 88 Alen Spaanmaatter osv.). Thurah, Danske Vitruv., S. 59, siger (urigtigt), at Bygningen opførtes 1622.

i