S_Betænkning

feilag 11 .

13 et helt nyt Arkiv paa Bibliothekets Loft. Men ikke desmindre viste det sig i Be­ gyndelsen af det nye Aarhundrede umuligt længere at rumme, hvad der skulde opbevares i de dertil bestemte Lokaler, og den 13 . Januar 1705 indgav „Brevkammer- skriveren“ (Arkivaren), Kammeradvokat Nikolaus Fris, en Forestilling til Kongen om Opførelsen af et nyt Arkivhus. Hofmarskal Platen gjorde et Udkast til en saadan Bygning, men Planen fremmedes ikke videre, før Kammerkollegiet under 28 . Novbr. 1707 indtrængende anbefalede Arkivarens fornyede Andragende, hvorpaa Kongen forlangte en nærmere specificeret Plan og allerede under 22 . December næst efter approberede denne. Det nye Arkivhus blev bygget paa Slotspladsen, nordvest for Renteriet, omtrent mellem den nuværende Slotskirke og Højbro. Det var 32 Alen langt, 11 Alen bredt og grundmuret; Bekostningen ansloges til godt 2000 Rdlr. Foruden Brevkammer skulde det ogsaa give Plads til et Konsumtionskontor. I Foraaret 1710 flyttede daværende Brevkammerskriver Nils Kristensen ind i det nye Hus, efterat „Kontrolløren og Skriveren for Maleværkets Konsumtion her i Staden“ alt den foregaaende Mikkelsdag havde taget deres nye Lejlighed i Besiddelse. Elleve Aar efter fraflyttede imidlertid Arkivet for bestandig denne Bolig, som derpaa i Aaret 1736 forsvandt for den nye Slotsbygning*). 2 . K a n c e llib y g n in g e n og G eh e jm e a rk iv e t. Efterhaanden havde hele den gamle Renteribygning paa Slotspladsen vist sig utilstrækkelig til at tilfredsstille de stadig voxende Krav til Administrationen, og Kong Fredrik IV besluttede derfor at opføre en ny tidssvarende Regeringsbygning paa et andet Sted, om end ligeledes i Slottets Nærhed. Den Plads, som valgtes, mellem Slottet og Børsen, i Forbindelse med det nye Arkivhus og derigjennem med de andre kongelige Bygninger paa Slotsholmen, svarede i enhver Henseende til de Fordringer, som maatte stilles, og det saa fuldstændig, at den endnu den Dag idag maa anses for den bedst mulige. Den Del af Slotsholmen, som der her er Tale om, var efter Jens Lavridsen Wolfs Udtryk (S. 154 ) i Kong Kristian IV’s Tid „udi det aabenbarlige Hav og Strand opfyldt“. Efterat Kongen imidlertid paa denne Opfylding havde opført Børsen og Proviantgaarden, varede det ikke længe, før de mellemliggende Grunde fandt Kjøbere, fra først af Kjøbmænd, som vilde opføre deres Pakhuse i Nærheden af den Kanal, som skar sig ind bagved Børsen, senere ligeledes blandt høje Standspersoner, som vilde bo smukt og helst i Nærheden af Slottet. Saaledes træffer vi i Aarene efter Enevældens Indførelse paa dette Strøg Rigsmarsken Kristoffer Kørbitz, Konstneren Abraham Wuchters, Rentemesteren Kristoffer Gabel, Feltherren Hans Schak, senere hen Storkansleren Fredrik Ahlefeldt, Grevinde Moth osv. Kancellibygningens Grund indtoges af 4 forskjellige Ejendomme, som i Januar 1714 , da Kong Fredrik IV opkjøbte dem, var paa følgende Hænder.

1871, XIII—XXI.

*) Meddelelser fra Rentekammerarkivet