S_Betænkning

14

Bilag ÎÎ. Den sydligste af dem (Strandkvarter Nr. 98 ), i sin sydlige Grænselinje nøjagtig svarende til Kancellibygningens Rentekammerfløj, med en Bredde til Gaden af godt 30 Alen, ejedes af Enkedronningen Charlotte Amalie og var beboet af Gehejmeraad J. G. Holstein. Hun havde kjøbt denne anselige Gaard efter den bekjendte Konstner Abraham Wuchters, som døde i Foraaret 1682 og i sin Tid havde faaet den efter Kjøbmanden Kasper Rollufsen, den første som her til Lands havde indført den saa- kaldte Kommishandel „som en almindelig perpetuerlig Avktion“ *). Enkedronningen døde den 27 . Marts 1714 , og Kongen arvede saaledes denne Ejendom strax efter at Planen til dens Benyttelse var lagt. Nord for denne laa den Deputerede ved Finanserne, Etatsraad Ocksens Gaard (Strandkvarter Nr. 99 ); den havde omtrent samme Gadebredde som den foregaaende og strakte sig ligesom denne over til Provianthuset. Den havde tidligere tilhørt Præsident Klavs Hartvigsen og i det foregaaende Aarhundrede Hofmarskallen Kristoffer Kørbitz og hans Enke. Oprindelig dannede den en samlet Ejendom med den følgende, Henrik Møllers Boldhus. Dette strakte sig (som Nr. 100 i Strandkvarter) fra den nysnævnte Grund nordpaa i en Længde af 51 Alen, det vil sige 14 Alen ud over den nuværende Kancellibygnings nordlige Façade, ind imod Slotspladsen. Det var en anselig, til sin Tid berømt Bygning, opført af Rigmanden, senere Rentemester Henrik Møller. Jens Wolf siger om denne og den foregaaende i sit Værk fra 1654 : „Henrik Møller haver og ladet bygge den Plads imellem Børsen og hans Majestæts Provianthus, hvor han og af Grunden et meget kosteligt muret Hus med skjønne Gemakker haver ladet opsætte (d. e. Nr. 99 ) og derhos et meget herligt Boldhus (Nr. 100 ), hvis Lige udi Bygning og Overdel, med Skabelun og Malning man neppelige veed af dets Lige at berømme og sige; med en skjøn og hvalt Kjælder under, hvor adskillige Slags Drik der til Kjøbs indlægges kan. Fra Slottet og til dette Boldhus er en Løngang gjort for Hans Maj. og Dronningen, naar de vil forlyste sig hen og se hvo der leger, da er der en Sted, hvor de med Lyst kan staa og sig om se“ **). Henrik Møllers Boldhus var 1658 kommen i Kongens og senere i forskjellige privates Hænder og ejedes 1714 halvt af Magister Peder Schades Arvinger i Roskilde, halvt af Familjerne Lytzov og Offenberg, vistnok som Arvinger efter Staldmester Harstall af Berridsgaard, der havde boet i Nabogaarden***). Denne, den fjerde Ejendom (Strandkvarter Nr. 101 ), laa mellem Boldhuset og Provianthuset, saaledes at Grunden nøjagtig svarede til Kancellibygningens nordlige Fløj. med Tillæg af en 12 Alen ind paa Slotspladsen. Der stod her før Jens Wolfs Tid „en meget behændig og konstig Hestemølle“ ; 1663 solgte Kong Fredrik III Danmarks Hist., Ny U d g., III, 361. Friis, Samlinger, S. 147, 157 ff. Med Hensyn til Ejere og Beboere henvises desuden her og i det følgende til Rentekammerarkivets Skattelister og Grundtaxter. **) Norsk hist. Tidsskr. II, 312. Dan. Bibi. II, 508 ff. Wolf, Encomion, S. 151. ***) Kongl. Resol. gjennem Rentekammeret af 24. Septbr. 1714. Hist. Tidsskrift III, 168. Kbhn. Dipi. III, 678. *) Kbhn. Diplom. I, 737. III, 526, 540, 587, 678, 761. L. Holberg,