S_Betænkning

15

Bilag tt.

I

' ' '' ‘ ' ' Grunden til den bekjendte Kasper Herbach (Konst-Kasper), som samme Aar blev Møntmester efter Johan Stichmann og indrettede Mønten i Boldhusets Kjælder. Senere ejedes denne Gaard af Rigsmarsken Kørbitz og var altsaa bragt i Forbindelse med den tilgrænsende, Nr. 99 ; den beboedes 1689 af Staldmester Harstall, hvis Datter var gift med Marskens Søn, Oversekretæren i Krigskancelliet. I Aaret 1714 ejedes den af den lærde Islænder Arne Magnussen, Sekretær i Gehejmearkivet, som havde giftet sig til den med kongl. Remmesnider Hans Vichmans Enke, Mette Fischer*). Den 15 . Januar 1714 fik Kongen Skjøde paa Arne Magnussens Grund ved Proviantgaarden ; samtidig kjøbtes Etatsraad Ocksens Gaard, medens dog Skjødet først udstedtes senere (den 10 . Juli 1715 ). Den 24 . Januar udstedtes der en kongelig Ordre, hvorved de to Ejendomme fritoges for al Skat og Afgift**). Nr. 98 arvede Kongen, som allerede nævnt, et Par Maaneder, senere efter sin Moder, og Boldhuset lod han ved Bygmester Ernst kjøbe af Magister Peder Schades Arvinger, saaledes at Skjødet skulde gjælde fra Paaske. Kjøbesummen for deres ene Halvdel var 2500 Rigsdaler Kroner, og den anden blev derefter ved kongl. Resolution af 24 . Septbr. 1714 ex- proprieret for samme Pris af de forskjellige Arvinger; en enkelt af dem havde alt den 20 . April faaet sin Del bestemt. Skjøderne paa denne Gaard var udstedte hen­ holdsvis den 10 . Februar 1716 og den 6. Avgust 1721 . Den ved disse Erhvervelser indvundne Grund blev efter Husenes Nedbrydelse reguleret, saaledes at Façaden ud til Slotspladsen rykkedes ind i Linje med Proviant­ husets Gavl, Bibliotheket og Tøjhuset. Opførelsen af den mægtige Bygning i tre Etager, saaledes som den endnu den Dag idag staar aldeles uforandret baade i sit Ydre og i alt væsenligt i sin indre Anordning, paabegyndtes i Efteraaret 1715 , under Ledelse af General-Bygmester J. G. Ernst. Bekostningen beløb sig til c. 70,000 Rdlr. ( 225,000 Kroner). Men først i Avgust Maaned 1721 flyttede de forskjellige Kollegier ind i deres nye Boliger; den 15 . Avgust holdt Kammerkollegiet sin første Session i Rentekammersalen. Den gamle Renteribygning blev i den følgende Vinter nedbrudt og Materialerne førte til den kongelige Materialgaard***). Grunden, paa hvilken fra den tidlige Middelalder af „Huset ved Bommen“ havde haft sin Plads, blev ryddelig- gjort og planeret og har ikke senere baaret nogen Bygning. Kancellibygningen har foruden den hvælvede Kjælder, der vel tildels maa antages at være bevaret fra Boldhuset, tre Etager, af hvilke hele Stuen er hvælvet, i en Højde af 12 V2 Fod, første Sal er 13 , anden derimod kun 9 p 2 Fod høj. De tre Fløje, mod Nord, Øst og Syd, som i Vest slutter sig til Provianthuset, støder sammen i stumpe Vinkler, saaledes at der til den østlige Hovedfaçade overfor Børsen paa 96 Alens Længde svarer en Afstand af 115 Alen mellem Yderpunkterne op imod Provianthuset, medens den nordlige Fløjs Façade kun er 52 , den sydliges derimod ' ■ *) Kbhvn. Dipi. III, 582. Møntregnskaber i Kongerigets Arkiv. Skattemandtal 1704 ff. Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed III, 28. **) Skjøderne i Gehejmearkivet. Rentekammerets kjøbenhavnske Civil-Etats-Kontor, Missivebogen. ***) Kongl. Resol. af 30. Avg. 1721 i Rentek. Sml. Bilag 9 til Materialgaardens Regnskab for 1722 (Aflevering af 28. Februar 22).