Teglgaardsstræde_1934-35

— 13 — ledet Vand til Giethuuset i Pilestræde. Befalingen af 3 Aug. 1605 om Pilestrædes Brolægning lyder saaledes: „Til Peder Andersszen, byfouget vdj Kiøbenhaffn „Christianus 4. Wor gunst tilforn. Wid, at epther „som det høyligen fornøden giøris, att Pillestrede her „vdj wor kiøbstedt Kiøbenhaffn bliffuer optaget och „paany egien brolagd, tha bede wij dig och wille, „atthu med første leilighedt der till forskaffer bro- „legger, som samme arbeid kand faaretage. Huis „denneom derfore thill arbeidzløn giffuis skall, haffuer „du hoesz borgerne och andre, som haffuer huse och „gaarde vdj samme strede, att wdfordre och broleg- „gerne siden der med att betaile. „ Haffniæ, thend 3 augusti anno 1605. I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde det overalt paa Byens Grund taget saadan Overhaand med Opsætningen af mere eller mindre ulovlige Skure, Boder, Bislag, Kiælderhalse og Trapper, i Gader, Stræder og Torve til stor Gene for den almindelige Færdsel og ganske imod de kongelige Forbud, at Borgmestre, Raad og 'By­ foged samt 16 tilforordnede Borgere 3 Oct. 1609 foretog en Synsforretning over alle disse Tilvæxter og Uregel­ mæssigheder paa Fortovene, og Resultatet blev for Pile­ strædes vedkommende: „Vdi Pilestræde skal alle schuer eller stacketter ind- „fløttis thou alne nær foedstøcherne, och huis schuer „siden bliffuer bestaaendis at taxeris for jordskyld „effter ledigheden. Men huad Nicoali Schwabe, mønte- „mesters, thuende høye trapper i Pile- och Anto.nl- „stræde belanger, skulle affskaffis eller fløttis inden „rendestenen, for Springgades vedkommende: „Alle bischlauge, fielebroer och schuer skulle fløttis „inden rendestenen/' men hvor lidet man efterkom Øvrighedens Paabud ses af, atsamme Udsættelse giordes i 1620 og 1633. 1620 laa Mønten i Pilestræde og ligeledes i 1630, da Holger Rosenkrands fik Tilladelse til at lægge en Vand