Teglgaardsstræde_1934-35

— 10 — Nogle Aar efter er Teglgaardens Grund bleven solgt, thi 1529 omtales nemlig, at: „Per Olsen fick en iord for 40 marck, liggendes ved „Jermers torn paa then gamle teglgard nest vptiill „Per Scows boder, the 20 mare tiill posken oc the „andre 20 mare tiill sancti Dienss dag nestkommendes „bethale schullendes. og 1532 berettes om, at: „Kell Bastumand fech en aff stadz iord liggendis poo „then gamle teglgordt synden nest vptiil byes wolle „oc østen vdmet strædet for 70 march, luulke pen- „ninge mester Fadder fech for 1/2 slange oc eth dob- „belt falkenet, som hand støpte for byen. Efter at Teglgaardens Virksomhed var ophørt her, blev den flyttet uden for Byen, omtrent paa nuværende Nyboders Plads. De 41 Haver, som Kong Christian den Fierde da kiøbte, betegnedes nemlig som liggende uden for Nørre- og Øster Port „imellem Byens Nørregrav og Teglgaarden“ , og disse Haver indbefattede den nuværende Kongens Have samt de fleste Jorder i Ny-Kiøbenhavn. Og endelig i 1616/17 flyttedes „Teglgaardens ind­ digede Jord“ uden for Peblingesøen til det nuv: Blaa- gaards Qvarter, hvor Teglovnen med Huse og Lader paa Byens Bekostning af ny igien blev opbygget. Den kom da til at ligge i den Del af nuv: Blaagaards Qvarteret, der omtrent begrændsedes af Korsveien (Korsgade), Par- celveien (Griffenfelds Gade), Ladegaardsaaen og Peblinge­ søen. Det omkringliggende Vænge hed derfor ogsaa Tegl- gaardsvænget, og var lagt til Kæmnerens Bestilling, men da Statholder Gabel senere kiøbte dette, fik Kæmneren i Stedet 60 Daler om Aaret. Herude fortsattes Bedriften indtil 1658, da Beleiringen medførte en fuldstændig Stands­ ning af Driften, og dette Teglværk kom heller ikke i Brug efter Beleiringen, men noget efter 1660 blev det solgt, idet Statholder Christoffer Gabel, som vistnok var den, der grundlagde det senere Blaagaard, fik Fæstebrev af Magistraten paa hele Strækningen mellem Ledegaardsaaen og Nørrebrogade, og dermed var Teglgaardens omskiftende Tilværelse til Ende.

Made with