Teglgaardsstræde_1934-35

— 12 —

For Kampene forsømte Absalon selvfølgelig ikke Kirken, men følte sig kaldet til at fremme Kirkens og den højere Aandskulturs Anliggender. Det var her et Hovedpunkt at sikre de højere Interesser et fyldestgørende og varigt materielt Grundlag. Dertil sigtede i Virkeligheden Grund­ læggelse af de saakaldte „Herreklostre“ , som oftest opfør­ tes i Landets skønneste og fredeligste Egne, ensomt belig­ gende, men rigt udstyret med Jordegods, og saaledes i Stand til at frede om den Lærdom og Dannelse, som deres Medlemmer maatte have hjembragt udefra og forplante den videre til deres Lærlinge blandt læge og lærde. Betydning i saa Henseende fik ikke mindst Æbelholt Kloster i Nordsjælland, som Absalon havde grundlagt for Abbed Vilhelm, da denne ikke kunde finde sig til Rette paa Eskilsø. Abbed Vilhelm samlede mange fremragende Lærlinge om sig, saa at Klostret i hans Tid var som en Præsteskole. løvrigt var det især ved Bispesæderne og Domkapit­ lerne, at hin Tids Præster fik deres Uddannelse, og for at sikre disses Indtægter trængte Absalon paa med at faa Tiendeydelsen vedtaget i sit Stift. Man var villig til at betale Kirkens Mænd, endog rigeligt, men kun for den enkelte bestemte „Tieneste“ . Saaledes fik Sognepræsten Betaling for Naademidlerne, og hvad han ellers ydede, og Biskoppen tog Penge for Præste- og Kirkevielser saavel som for sine andre kirkelige Forretninger. Ved Siden heraf var der i Tidernes Løb indført visse regelmæssige Afgifter som „Redsler“ og „Bispegave“ , men Kirkens gamle Fordring, at der skulde gives Tiende af alt, hvad der høstedes og avledes, medens alle de hellige Hand­ linger skulde udføres uden Vederlag, havde ondt ved at trænge igennem. Dog synes paa mange Steder de to Tredjedele af Tienden, der udrededes til Præsten og Kirke­ bygningen, at have opnaaet Godkendelse i Løbet af det 12. Aarhundrede. Dette var derimod ikke Tilfældet med den Tredjedel, der skulde erlægges til Bispen. Det var derfor en stor Sejr for Absalon, at det lykkedes ham at faa Bispetienden vedtaget i sit Stift i 1 1 7 1 . Der fastsattes