Teglgaardsstræde_1934-35

— 9 —

Opretholder af Disciplinen mellem disse, udfærdigede Kapitlets Breve og udøvede den gejstlige Jurisdiction over Kapitlets Bønder. Degnegaarden med Dekanens Residens var opstaaet i det 13 Aarhundrede, og blev skænket af den tredje Degn, Niels. Det maa have været en anselig Gaard, idet den oftere omtales som Mødested for offentlige Forhandlinger. Dens Grund har strakt sig ud mod Vor Frue Kirkegaard, og til Degnens Embedsbolig, som laa ned mod Hjørnet af nuv. Fiolstræde og Kannikestræde, hørte en stor Abild- gaard. Degnegaarden har imidlertid omfattet et større Areal end denne nederste Del af nuv. Fiolstræde, idet dens Omraade mod Nord gik op til „det lille Stræde bag Degnens Gaard“ , senere Skidenstræde, nu Krystalgade, og her var antagelig et Plankeværk med Indkørselsport. I Degnens Gaard. var der desuden et Fængsel for ulydige Klerke. I den ældste Tid synes Degnens Stilling dog ikke at have været videre indbringende, og der hørte oprindelig kun faa særlige Indtægter til Dekanatet. 1 Jordebogen fra 1370 nævnes saaledes kun 2 Grunde tilhørende Dekanen, og i 1377 siges det, at Dekanatet havde saa ringe Ind­ tægter, at det næppe fortjente Navn af „Dignitet“ , efterdi det, hvormed Værdigheden skulde opretholdes, manglede. Samme Aar gav Rejnold Goldbæk, for sin Sjælemesse, nogle Ejendomme i Kjøbenhavn til Dekanatet, men da Reformationen nærmede sig, blev det en saa anselig For- lening, at det ofte beklædtes af Adelsmænd med store Navne. Degnegaarden blev senere Professorresidens, f. Ex.' Ludvig Holbergs. Med Hensyn til Kantoren, da var hans Embede fra først af et „Officium“ , der paalagdes den af Kannikerne, som var særlig skikket dertil, og bestod i at lede Kor­ sangen og den øvrige daglige Gudstjeneste. Kantorens Stilling blev først et „Prælatur“ i Kapitlet omtrent Anno 1400. Under Kong Christian den Første var Kantoren, Daniel Kepken, Kongens Kansler. Da Kantorens Forret­ ninger steg og dermed hans Værdighed, tillodes det at

Made with