Teglgaardsstræde_1934-35

— 18 — Paa den sydlige Side af Lille Fiolstræde mellem Frue Plads og Krystalgade var der en betydelig Have samt 3 gamle Smaahuse, som i 1857 maatte vige Pladsen for Universitetets Bibliothekets Bygning. Ved den Lejlighed fik Strædet sin nuv: større Bredde i Lighed med Stræk­ ningen fra Krystalgade til Nørre Vold, og dermed for­ svandt ogsaa de særskilte Betegnelser Store og Lille Fiol­ stræde. Den almindelige Gadebredde var i hin Tid 12—20 Alen. Byens bredeste Gade, Amaliegade, var 33 Alen bred, en af de smalleste, Peder Madsens Gang, 5 Alen. Til Sammenligning kan anføres, at den nye Del af Frederiks- borggade er 40 Alen bred. Der er sikkert ikke ret mange, der erindrer, at en Gade ude i Sundbyerne engang ogsaa har baaret Navnet Fiolstræde. Navneforandringen skete i 1901, og Gadens nye Navn blev da „Færøgade“ . Den prægtige Bygning for Universitets Bibliotheket opførtes 1857—61 — efter Tegning af J. D. Herholdt — og blev taget i Brug i Novb. 1861. I Universitets Biblio­ thekets Bygning har vi et fuldtgyldigt Bevis paa Herholdts overlegne Beherskelse af Murstens Architekturen. Herholdt evnede helt at forme en Bygning paa en naturlig Maade ved Hjælp af den røde Mursten, og med maalbevidst Kraft styrede ind paa de Baner, som dansk Bygningskunst kan siges at følge den Dag i Dag, selvom Udviklingen senere, og navnlig i den nyeste Tid, er gaaet i andre Retninger. Man har stærkt kritiseret Universitets Bibliotheket, fordi det har en fra de nærliggende Bygninger, og da navnlig Universitetet saa afvigende Karakter, en Indvending, der ikke er uberettiget, men Universitets Bibliotheket er baade i sit Ydre og Indre en saa fuldkommen architektonisk Løsning af den stillede Opgave, en saa yndefuld og ædel Bygning, at den, paa Trods af alle Indvendinger, vil være en Kilde til Glæde og Studium for alle, der har Interesse for dansk Architektur. Herholdt elskede den røde Mur­ sten, og den har ikke for ham haft et simpelt, fattigt Præg. Han havde forstaaet at se en rød Murflade malerisk, med dens Farvespil og dens Massevirkning. Ved den store Bybrand i 1728 nedbrændte hele Fiol-