Teglgaardsstræde_1934-35

— 20 — Prydelse end en kraftig Gesims. Men alt, hvad der pyntede paa de gamle Bindingsværkshuse stærkt profilerede Ud­ kragninger, udskaarne og broget, malede Knægte, Bjælke­ hoveder og Fyldinger, og paa Stenhusene Svejfninger, paa Gavlene Taarne, Karnapper, Sandstensbaand og Billedhug­ gerarbejde, var forsvundet paa de nye. De daarlige Tider efter Svenskekrigen og den følgende Elendighed havde tydelig givet sig tilkende i Borgerhusene. I de mindre Gader, der væsentlig var beboet af Smaakaarsfolk, selv om der hist og her kunde dukke en Adelsgaard frem med Taarn og Spir eller et stateligt Borgerhus, forsvandt der ved Branden en Mængde Rønner. Paa de nye Huse, der rejste sig efter Ildsvaaden, anbragtes mange Steder Tavler med Indskrifter, hvori man ret hyppigt besang Branden, og derved knyttede Mindet om det afbrændte Sted til den nye Ejendom. Man kan sikkert om mange af Forfatterne til disse Vers sige, at de har været „Brave Leute aber schlechte Musicanten“ , men deres Vers bringer os naive og trofaste Udtryk for Datidens Stemning. Ganske faa vides endnu bevarede: paa Graabrødre Torv, i Landemærket, i Pilestræde, i Skinder- gade og i Gaasegade paa et Sted, der nu er revet ned. En længst forsvunden Tovle paa et Hus i Fiolstræde bar følgende Indskrift: En Onstag Herrens Ild begynte først at brænde Ved Stadens Vester Port og siden meere skiende Mens Torsdag strax derpaa den dette huus angreb Og mig med mange bort fra gods og grund bortdrev Saa Gud og tugtede, Hånds navn skee ævig ære Som stedse vilde ey fortørnet paa os være Thi paa det femte Aar blev hun igien opbygt Fra saadan vaadis ild, Gud lad det være trygt. I 1795 indtraf den næste store Bybrand, men denne Gang forblev Fiolstræde samt den østlige Del af Staden uskadt. Blandt Gadens gamle Huse, vil man særlig lægge Mærke til Nr 18, Hjørnet af Krystalgade, en Ejendom, der stammer fra Kong Christian den Sjettes Tid, men bærer sin høje Alder med Værdighed. Aarhundreder randt