Teglgaardsstræde_1934-35

— 7 —

i Højbro Stræde, hvis Magistraten vilde beskikke ham dertil, og det lykkedes ham Aaret efter at erhverve en saadan Beskikkelse. Byens Vaaben blev udhængt over Døren, og der tildeltes den nye Gæstgiver de samme Privi­ legier som den tidligere Ejer. 1689 solgtes Store Lækkerbidsken til Etatsraad Elias Hiibsch. Ved Begyndelsen af det 18 Aarhundrede tilhørte den Købmand Jørgen Struckmand og siden hen Borgmester Michael Grøn, hvis Enke solgte den til Regiments-Qvarter- mester Vilhelm von Asperen. Senere ejedes den af Major von Wilster. 1775 boede en Vinhandler Smith i Kælderen, som dengang bar Navnet Stadskælderen. 20 Aar senere ødelagdes Gaarden, nemlig ved den mægtige Bybrand i 1795, der lagde saa stor en Del af Byen øde. Gaarden blev derefter genopført med ikke mindre end 7 Butikker, og var i vore Fædres Tid kendt som „Den Eegholmske Gaard“ . Det gamle kendte Firma Peter Eegholm, som havde drevet Forretningen her paa Hjørnet af Østergade og Amager Torv i 62 Aar, ophørte d. 1. April 1892. Den daværende Indehaver H. A. Eegholm trak sig derefter helt tilbage fra Forretningslivet. Lokalerne blev fra 1. April udlejet til P. Arctander, der overtog Varelageret Galanteri og Udstyr og fortsatte Forretningen under eget Firma. Om Eegholms Efterfølger, P. Arctander, der bl. a. handlede med Bordopsatser i banal, tysk Stil, blev det sagt, at det var ham, der havde leveret Prydelse af denne Art, nemlig det omstridte Storkespringvand, da dette blev opstillet lige uden for hans Butik. Den gamle Ejendom maatte i 1898 vige for det nuværende „Højbrohus“ , der danner en iøjne­ faldende Modsætning til Torvets øvrige Bebyggelse. Springvandet eller Brønden fra Frederik den Andens Tid var nedtaget i længst forsvundne Tider, og først i 1894 fik Amager Torv atter et Springvand, det saakaldte „Storkespringvand“ . Det var dog ikke bestemt fra Begyn­ delsen af, at Fontainen skulde anbringes netop paa Amager Torv, men det blev Resultatet efter aarelange Forhand­ linger, Undersøgelser og Overvejelser i Borgerrepræsen­ tationen. Springvandets Forhistorie var lang og besværlig. Det var oprindelig en Kreds af Kunstnere, der havde sluttet

Made with