Teglgaardsstræde_1934-35

— 33 —

sinet til deri at kaste alle Slags Genstande, hos Smede­ mester M. H. Nielsen i Lille Kongensgade bestilt et Jern­ gitter, forsynet med et Net indvendig, og dette Jerngitter skulde sættes op omkring Kummen, og samtidig skulde Drikkevands Bægrene fjærnes. 3 Decb. blev de 3 Storke sat i Bur. Til ublandet Fryd for de Spaserende paa Routen opsattes nemlig om Formid­ dagen i Fontainens Bassin et c. 2 Alen højt Staaltraads- gitter, oventil forsynet med Jernpigge, der strittede truende ud mod Omverdenen. Stilen i denne nye Prydelse for Hovedstaden syntes forøvrigt hentet fra Zoologisk Haves Volierer. Hvorvidt Foranstaltningen var permanent eller kun et Slags Feltværker til Beskyttelse af de populaire Fugle i Vintermaanederne var et stærkt omtvistet Spørgs- maal blandt Tilskuerne. Efter en længere' Pause havde Storkereden atter afgivet et kærkomment Stof til Samtaler, men om een Ting var man enig, nemlig, at det nye Gitter var utilgivelig grimt. Folk fik dog ikke megen Tid til at diskutere og kritisere, thi allerede Dagen efter blev Sta­ kittet borttaget, og det var nok ikke saa meget Skønheds­ hensynet, der her havde gjort sig gældende som Frygten for en Gentagelse af Skandalerne, der endnu stod i saa frisk Minde. Det var ikke blot „Blæksprutten“ og andre Vittig­ hedsblade, som havde haft travlt med Springvandet, men dette aktuelle Emne egnede sig ogsaa ypperligt i Reklame- Øjemed: „Et Æ g fra Storkereden“ var en Julespøg, som udsendtes fra A. Christiansens Kunstforlag. Det var en Slags Pultmappe, hvis indre Sider var bemalede med smaa humoristiske Pennetegninger og med et Par forklarende, vittige Ord under neden. Spøgen var slet ikke saa daarlig. Uge efter Uge gik, uden at der skete noget ved Spring­ vandet, men 8 Januar 1895 blev der omkring Springvandet i Huj og Hast rejst et stort Stillads, som hurtigt samlede et nysgerrigt Publikum, der bestormede den vagthavende Betjent med Spørgsmaal om, hvad der nu igen var i Vejen med det populaire Springvand. Hensigten med Arbejdet var at overdække den øverste Del af Springvandet, for at skærme det mod Sne og Frost, da man befrygtede, at Snevandet, der samlede sig i den øverste Skaal, skulde