Teglgaardsstræde_1934-35

— 9 — Kong Christian den Fierde siden tilskiødede sin Frille, Vibeke Kruse,. Kongens Skiøde af 16 Octb. 1636 lyder saaledes: „Christian 4. skøder til Wiviche Kruse en wor och „cronens gaard liggendes wd mod Stranden paa hiør- „nett aff dett lidett stræde, som løber aff nør i sønder „fra Compagniestredett ned til Stranden imod Weier- „husett stræckendes sig langs igiennom fra Stranden „aff sønder och i nør wd til Leyerstræde, huilchen „forskreffne gaard etc. „ Haffniæ, dend 16 octobris 1636. Livet paa Gaderne havde i hine fiærne Tider et fra vore Dage høist forskielligt Præg, thi Sæderne var raa og Retssikkerheden ikke stor. Opløb hørte til Dagens Orden, hvad enten de nu havde en fredelig Oprindelse eller stammede fra Rivninger mellem de forskiellige Sam­ fundsklasser. Studenter sloges med Borgere eller med Lakaier og Matroser med Soldater. Det var en yndet Sport at antænde Raketter og skyde med Nøglebøsser paa Gaderne. Da næsten alle Borgerne lige ned til Haand- værkere og Lakaier gik med Kaarde, fik ethvert Sammen­ stød let et blodigt Udfald, man begyndte med at skiændes, det ene Ord tog det andet, og tilsidst fløi Kaardeme af Skederne. Gemytterne var overmaade stridbare, og man havde ikke Begreb om Selvbeherskelse. Skiældsord, Trusler og grove Eder laa altid rede paa Tungerne, ikke engang i Kirkerne kunde man holde Fred, thi her sloges Kvin­ derne om, hvem der skulde indtage Hæderspladsen i Stole­ staderne. Visse Laug synes at have været særlig voldsomme, saaledes klagedes der i 1675 over, at Murersvendene og Drengene var „de uroligste og modvilligste fremfor alle andre Haandværkere“ , og at de havde for Skik at overfalde sagesløse Folk med deres Murhamre og lange firkantede Maalestokke, som de altid havde hos sig, hvorfor det til­ sidst blev dem forbudt at bære disse Redskaber, uden naar de gik til eller fra Arbeide. Vanskeligst var det dog at holde Styr paa Soldaterne, som stod under militair Jurisdiction og derfor ikke bekymrede sig om de civile

Made with